Besøg vores mobil side
 .

Norske forskere søger større viden om marsvin

Udgivet af FiskerForum den 14-09-2016 · info@fiskerforum.dk

Det er den lille tandhval, marsvinet, som norske forskere nu ønsker at vide lidt mere om og de udlover en kontant betaling på 1000,- kroner til norske fiskere, der under bifangst har været uheldige at få et marsvin i nettet og som efterfølgende afleverer det til undersøgelse.

Hvalen er meget udbredt i de lidt koldere kystområder med en gennemsnitstemperatur på omkring 15 grader celcius og er meget almindeligt forekommende langs den norske kyst samt ved Skotland, Færøerne og Island. Man skønner at der i Vesteuropa alene findes ca. 400.000 marsvin, heraf alene 250.000 i Nordsøen og de indre farvande.



1.000,- kroner pr. marsvin


Selvom marsvinet (på norsk niser) er en af de mest almindelige småhval-arter langs den norske kyst, er viden omkring den lille hval meget lille og ofte mangelfuld, derfor belønnes fiskere i den kommende tid, men en kontant betaling på 1.000,- kroner, der der indleveres et marsvin til undersøgelse.



Forskerne ønsker at se på maveindhold, tage blodprøver og vævsprøver samt at kontrollere alder og køn. Dette samt meget andet, for at finde ud af hvad de spiser og hvordan de påvirkes af forurenende stoffer og hvorledes de tilpasser sig ændringer i økosystemet. Det hele for at få en større viden om den lille kysthval der for hunnens vedkommende vejer op til 75 kg med en længde på 1,7 meter, der for hannernes vedkommende er en smule større.



Marsvin lever i mindre flokke, fra 2 til 8 dyr. Den lille hval er meget sky af natur og er af samme grund meget svær at studere. Ofte ser man kun i et splitsekund marsvinets lille rygfinne før den igen er dykket under overfladen. Den lille hval er yderst intelligent og kan direkte sammenlignelignes med delfiner, og de benytter sig også af biosonar til at orienterer sig og finde føden.



I Nordsøen lever marsvinet hovedsageligt af fladfisk og torsk, hvor de foretrækker mindre fisk under 25 cm, da de ikke kan sluge større fisk. I det nordlige er kosten overvejende lodde, sild og torsk. Jagten af fisk foregår oftest ved at de jager fiskene op fra havbunden. Et fuldvoksent marsvin spiser ca. 4,5 kg fisk om dagen.



Kilde: IMR.no og hvaler.dk


FiskerForum.dk


Norske forskere søger større viden om marsvin - del gerne med dine venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/