Besøg vores mobil side
 .

Notfiskeri giver bedre priser for færøske makrelfiskere

Udgivet af FiskerForum den 27-09-2017 · info@fiskerforum.dk

Det kan godt betale sig at fiske makrel med not. Det viser erfaringer fra Færøerne, hvor en god makrelsæson nu lakker mod slutningen.

Pelagisk fiskeri med trawl har i høj grad erstattet notfiskeriet - men not har stadigvæk nogle konkrete fordele. Hos den pelagiske fabrik - Pelagos i Fuglefjord - har man nemlig kunnet konstatere, at makrel fisket med not har en betydelig højere kvalitet end makrel fisket med trawl.


»Høgaberg« er et af de skibe, som stadigvæk fisker med not, og har opnået at få op til 75 øre mere pr. kilo makrel, som skibet har landet til Pelagos. Således fik »Høgaberg« 6,75 kroner pr. kilo makrel efter en tur i september.


Notfiskeriet stammer fra begyndelsen af forrige århundrede. I takt med indførelsen af maskinelle hjælpemidler - primært indførelsen af kraftblokken i begyndelsen af 1960’erne - blev notens kapacitet kraftigt forøget.


Generelt har kvaliteten på makrel i år været bedre over hele linjen. Dette fordi, at de fleste skibe nu laver kortere ture, hvilket til trods for lavere mængder pr. tur har ført til en generelt forhøjet kvalitet og bedre priser.


Det færøske fiskeri efter makrel ventes at fortsætte måneden ud, hvorefter de fleste pelagiske skibe går over til at fiske sild.



Kilder: vp.fo, Kvf.fo
FiskerForum.dk


Notfiskeri giver bedre priser for færøske makrelfiskere - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia