Besøg vores mobil side
 .

Nyt fra Færøerne uge 50

Udgivet af FiskerForum den 20-12-2017 · info@fiskerforum.dk

Den færøske trawler »Akraberg« landede 900 tons til Ánirnar i sidste uge, fra et fiskeri i Barentshavet og har dermed opfisket sine kvoter og kunne i samme omgang glæde sig over et tilfredsstillende år 2017 med godt fiskeri.

Hvorledes fiskeriet fremover bliver i 2018 for den færøske trawlerflåde, er på nuværende tidspunkt svært at spå om. Men med den nye færøske fiskerilov mister man 15 procent af fiskeriet i Barentshavet og fiskeriaftalen mellem Norge og Rusland har også skåret lidt af mængden af kvotefisk for trawlerne i samme område.


Landinger til Leirvík


Den mindre trawler Jens Leon landede i ugens løb en last på 13,2 tons, hvoraf 10 tons var torsk, som havde en kilopris på 16,92 kr. Lasten blev vurderet til 207.730,00 kr., som de havde fisket i 2 dage nord for Færøerne, og fiskeriet har været godt. Den mindre trawler Sigatindur landede 5 tons, hvoraf 2,7 tons var havtaske, som havde en kilopris på 36,62 kr. Lasten blev vurderet til 120.059,60 kr., som de havde fisket i 2 dage øst for Færøerne og fiskeriet har været godt på denne tur.


Landinger til Klaksvík


Den mindre trawler Fiskaklettur landede 11,2 tons, hvoraf 8,5 tons var torsk, som havde en kilopris på 16,92 kr. Lasten blev vurderet til 181.590,00 kr., som de havde fisket i 2 dage nord for Færøerne, og fiskeriet har været godt. Partrawlerne Fugleberg og Skoraberg landede 250,000 pund, overvejende sej. De har fisket i i ca 10 dage ud for Færøerne, og fangsten blev landet til Kósina i Klaksvík.


Fortsat fornuftige landinger til fiskemelsfabrikkerne


Høgaberg landede 950 tons makrel, som de har fisket i EU farvand til Pelagos. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri efter makrel i samme farvand. Tróndur í Gøtu landede 400 tons blåhvilling til Pelagos i Fuglefjord. De har fisket øst for Færøerne, og fiskeriet har været godt. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri efter blåhvilling. Christian í Grótinum landede 1300 tons makrel, som de har fisket i EU farvand. De landede fangsten til Pelagos, og har haft et rigtig godt fiskeri på turen. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri efter makrel i EU farvand. Arctic Voyager landede 1850 tons blåhvilling, som de har fisket øst for Færøerne. De har også haft et godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet til Havsbrún tog de tilbage på fiskeri efter blåhvilling.Nýborg landede en last på 800 tons blåhvilling til Havsbrún i sidste uge, som de havde fisket øst for Færøerne. De har haft et fornuftigt og godt fiskeri, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri efter blåhvilling. Fagraberg landede i 1500 tons blåhvilling til Havsbrún, som de har fisket øst for Færøerne. De har også haft et godt fiskeri på denne tur. Borgarin landede i sidste uge en last på 800 tons blåhvilling til Faroe Pelagic i Kollefjord. De har fisket øst for Færøerne, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne. Norðingur landede i ugens løb en last på 1000 tons blåhvilling, som de har fisket øst for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri efter blåhvilling øst for Færøerne. De fleste skibe har nu opfisket kvoterne for i år eller har flyttet uudnyttede kvoter til 2018.


Landinger til Tórshavn og Hvalba


Enniberg kom hjem fra Barentshavet med 550 tons, som de har fisket i russisk zone. De har haft et rigtig fint fiskeri og landede overvejende torsk til Tórshavn. Enniberg har nu fisket kvoterne op for i år. Partrawlerne Hamranes og Breiðanes landede 200,000 pund, hvoraf det meste var sej, som de havde fisket øst for Færøerne, med et godt resultat. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne.


Dansk trawler landede i Tyskland


Den danske pelagiske trawler Ruth landede i sidste uge en last på 2100 tons sild, som de har fisket ved Shetland. Fiskeriet betegnes som yderst tilfredsstillende og kursen blev da også igen sat til fiskefeltet efter flere sild, efter losningen.



FiskerForum.dk


Nyt fra Færøerne uge 50 - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia