Besøg vores mobil side
 .

Nyt fra Færøerne uge 40

Udgivet af FiskerForum den 10-10-2017 · info@fiskerforum.dk

Ved den færøske bygd Toftir på øen Eysturoy, landede linefartøjet »Sigmund« sin last af 54,4 tons fisk i sidste uge. lasten bestod overvejende af torsk 36 tons, som på auktionen indbragte 16,75 kroner pr. kilo. Hele lasten blev vurderet til 775.405,45 kroner. Et tilfredsstillende resultat som besætning og skipper havde skaffet hjem efter et fiskeri i 18 dage ud for Island.

Garnskibet Váðasteinur landede i ugens løb en last på 6,7 tons til Toftír, hvoraf 5,9 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev vurderet til 196.010,00 kr. De havde fisket i 3 dage øst for Færøerne, og fiskeriet har været tilfredsstillende på turen. Det færøske Lineskib Skørin landede også i sidste uge til Toftír. 35,7 tons blev det til, hvoraf 23,5 tons var lange, som havde en kilopris på 16,98 kr. Lasten blev på auktionen afregnet til over en halv million, 563.320,00 kr. Fiskeriet havde varet i ca. 22 dage øst for Færøerne.


Sildefiskeriet har nu afløst makrelfiskeriet


I Kollefjord, på det sydøstlige Streymoy, landede Norðingur en last på 600 tons sild, som de havde fisket nord for Færøerne. De har haft et rigtig godt fiskeri på turen, og de satte da også straks kursen ud til fiskefeltet igen, efter losningen. Borgarin landede ligeledes mange sild til Kollefjord, 1000 tons sild blev det til, som de havde fisket nord for Færøerne. Silden ligger i størrelse omkring 380 gram i snit. De landede til Faroe Pelagic. Slættaberg landede 650 tons sild til Faroe Pelagic. De har haft godt fiskeri nord for Færøerne på denne tur og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne. Tróndur í Gøtu landede 700 tons sild til Pelagos i Fuglefjord. De har haft et godt fiskeri, og valgte ligeledes at sætte kurs og fart efter flere sild nord for Færøerne. Fagraberg landede i sidste uge en last på 600 tons sild, som de havde fisket nord for Færøerne. De har haft et rigtig fornuftigt og godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne. Lasten blev også landet til Pelagos i Fuglefjord. Finnur Fríði landede 1400 tons sild, som de havde fisket ud for Færøerne. De har ligeledes haft et godt fiskeri og valgte efter losningen til Pelagos, igen at tage ud efter sild rundt Færøerne.


På den færøske Ø Bordoy, landede Norðborg i sidste uge en last på 1250 tons sild til bygden Ánirnar. 670 tons var sildefileter og resten var helfrossen sild. Fiskeriet havde foregået lidt nord for Færøerne, med et tilfredsstillede resultat. Christian í Grótinum landede 660 tons til Ánirnar, hvoraf 400 tons var frossen sildefilet og resten var helfrossen sild. De havde fisket ud for Færøerne, med et godt fiskeri.


Der landes sej i Runavík, Tórshavn og Hvalba


Partrawlerne Stelkur og Bakur landede 340,000 pund, hvoraf det meste af fangsten var sej, som de havde fisket ud for Færøerne. Efter losningen tog de atter tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Partrawlerne Eysturbúgvin og Vesturbúgvin landede 200,000 pund sej til Barðið i Tórshavn. De har fisket ud for Færøerne, og fiskeriet har været godt. Partrawlerne har i den seneste tid fisket makrel, men fælleskvoten er nu fisket færdig og fartøjerne er nu begyndt på fiskeriet efter sej igen.


Partrawlerne Jaspis og Ametyst landede 310,000 pund sej, som de har fisket ved Færøerne. Fangsten blev landet til Barðið i Tórshavn. De har haft et godt fiskeri. Partrawlerne Hamranes og Breiðanes landede i sidste uge en last på 300,000 pund til Hvalba, overvejende sej. De havde fisket ved Færøerne, og haft et godt fiskeri. Så snart de havde landet tog de også tilbage på fiskeriet ud for Færøerne.



FiskerForum.dk


Nyt fra Færøerne uge 40 - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia