Besøg vores mobil side
 .

Øget coastertrafik på Hvide Sande Vesthavn og Vodbinderkajen

Udgivet af FiskerForum den 23-02-2015 · info@fiskerforum.dk

Det stigende antal landinger af foderstoffer, fra ind- og udenlandske coastere, får nu Hvide Sande Havns bestyrelse til at fremskynde planer for en større udvidelse af havneanlægget.

De fleste kniber sig i forvejen i armen, for det er ikke længe siden, at havneområdet var én stor arbejdsplads for kæmpe entreprenørmaskiner og kraner, der flyttede sten og skærver til forlængelsen af Syd- og Nordmolen i Hvide Sande. Men trods dette, vil den opmærksomme beskuer se, at området bag den nye Vesthavn, nu også tager form med etableringen af en helt ny redskabsterminal på 8100 m2.



Men allerede inden blækket var tørt for redskabsterminalen, slås de sidste streger nu til en 120 meter ny brokaj, ved Helikopter landingspladsen ved Århuskaj og videre over til Langelinje, hvor der etableres kajfaciliteter udmod havnekanalen. Her vil der i fremtiden være bedre plads til de større fiskefartøjer fra Hvide Sande og de udenlandske trawlere der anløber, og som kræver mere plads og større dybdegang, til losningen.



De sidste par måneder har vist, at de efterhånden mange coastere, der vælger Hvide Sande Havn, har givet pladsproblemer og med udsigten til stigende godstransport og foderstoffer samt flere servicebåde og jackup-skibe, kommer den nye havneudvidelse til rette tid. Projektet løber hele 2015 og Hvide Sande Havn regner med at være klar i foråret 2016 med det nye kajanlæg.



Havnen vurderer til stadighed mulighederne i andre afsnit af havneområdet og har samtidig optimalt fokus på hvorledes forholdene kan optimeres, med forbedret besejlingsforhold, vanddybde og kajfaciliteter, til havnens brugeres bedste.



Med udsigten til stigende trafik på alle segmenter, og med det store antal anløb på 52 coastere i 2014, der havde Hvide Sande Havn som destination, forventer Havnen at rekorden fra sidste år, allerede bliver slået i indeværende år.



Kilde: Hvide Sande Havn Esben Thomey Kristensen
FiskerForum.com


Øget coastertrafik på Hvide Sande Vesthavn og Vodbinderkajen - Del gerne med dine fb venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia