Besøg vores mobil side
 .

Østersø-torsken er inficeret med sæl-orm

Udgivet af FiskerForum den 13-11-2017 · info@fiskerforum.dk

Oplysningerne, om Østersø-torsken er inficeret med paracitter fra områdets sæler, er chokkerende nyt for nogle, men desværre almindeligt kendt blandt fiskerne omkring Bornholm.

De før så store og sunde torsk, er de senere år svundet ind til små og nødlidende mindre torsk, der efter professor Kurt Buchmann fra Københavns Universitet´s mening, lider under det stadigt stigende antal parasitter, spredt af de store bestande af gråsæler, som nærmest har invaderet hele Østersøregionen.


Fiskeriprofessoren med speciale i fiskesygdomme forklarer videre til TV2 Bornholm, at det ikke kun er mange, men stort set alle østersø-torsk der i dag lider under sæl-orm / parasitter spredt af Østersøens store bestand af gråsæler. »Jeg har forsket i det her siden 70R17;« fortæller Kurt Buchmann. »Tidligere skulle jeg undersøge fem torsk for at finde en enkelt parasit, nu findes parasitterne i m stort set alle torsk, i store mængder.«


Fiskernes årelange frygt for, at de i tusindvis af sælers tilstedeværelse i Østersøen og deres spredning af parasitter i havet, har en afgørende indflydelse på specielt torskens velbefindende og størrelse, ser nu ud til at blive bekræftede af forskerne og fagkundskaben. Sæl-ormens vandring i torsken til dens lever som gennemhulles, menes nu at være hovedårsagen til at torsken de senere år er blevet både mindre og ringere.


For at få videnskabelig rygdækning for den teori, så er et forsøg undervejs, forklarer Kurt Buchmann videre til TV2 Bornholm. »Vi er ved at sætte et forsøg op, hvor vi eksperimentelt inficerer forsøgstorskene, for at få fastlagt, hvordan torsken påvirkes af parasitterne.«


Danmarks største havforskningsskib »DANA« undersøger netop nu, hvor mange torsk der vitterligt er inficeret med parasitter i og omkring den grønne klippeø i Østersøen.


Havundersøgelsesskibet Dana


Dana er Danmarks største havundersøgelsesskib og DTU Aquas primære skib. Undersøgelser foretaget fra skibet danner grundlag for en væsentlig del af DTU Aquas forskning og rådgivning.


Få en rundtur på forskningsskibet Dana her



Kilde: DTU og TV2Bornholm
FiskerForum.dk


Østersø-torsken er inficeret med sæl-orm - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/