Besøg vores mobil side
 .

Sjælden fangst i Østgrønlandsk farvand

Udgivet af FiskerForum den 21-05-2014 · info@fiskerforum.dk

Det var en usædvanlig fangst, der en varm sommerdag i august 2012, dukkede op i trawlet hos et hold fiskere og biologer, der var på forskningsfiskeri efter makrel i Danmarksstrædet i Østgrønland.

Den blåfinnede tun pludselige tilstædeværelse i strædet så langt mod nord, skyldes sikkert det varmere vand og byttedyr, der også bevæger sig mod mere nordligere breddegrader. Det viser en DTU Aqua-undersøgelse om klimaforandringers effekt på tunens vandringsmønstre og udbredelse.


Tre store blåfinnede tun på hver 100 kilo var i 2012, gået i trawlet sammen med fangsten af mange ton makrel. Seneste rapporter om blåfinnet tun på disse kanter er fra en stranding tilbage i år 1900 længere sydpå ved Qaqortoq (tidligere Julianehåb) i Sydvestgrønland, og det er således aldrig tidligere konstateret, at arten har befundet sig så langt nordpå langs den grønlandske kyst.


Professor Brian MacKenzie fra DTU Aqua forklarer på DTU egen hjemmeside, "at den blåfinnede tun plejer at jage efter føde i farvande med havoverfladetemperaturer over 11 grader, men når vi kan konstatere, at Danmarksstrædet var så varmt i august 2012 og samtidigt ved, at en af tunens foretrukne byttedyr, makrellen, allerede er flyttet nordpå, så tyder det på, at tunen har udvidet, eller i hvert fald er i færd med at udvide, sine levesteder til nordligere breddegrader."


Han har sammen med seniorforsker Mark Payne, seniorforsker Jesper Boje (begge DTU Aqua), seniorforsker Jacob Højer (DMI) og afdelingsleder Helle Siegstad (Grønlands Naturinstitut, GNI) undersøgt årsagerne til, at tunen og dens sommer-spisekammer kan være på vej til nordligere farvande.


Undersøgelsen, der er udført under EU-projekterne Euro-Basin og NACLIM i Centre for Ocean Life og Center for Macroecology, Evolution and Climate, er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Global Change Biology.


Fangsten kan måske opklare tunens gådefuld forsvinden fra danske farvande. Læs artiklen fra DTU.Aqua her


Kilde: DTU
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia