Besøg vores mobil side
 .

Orla Fjord ringer med klokken igen

Udgivet af FiskerForum den 17-03-2016 · info@fiskerforum.dk

Den gennemtrængende, men melodiske klang fra skibsklokken lyder kun når en handel er underskrevet og afsluttet, ved North Sea Shipbrokers i Esbjerg.

Så da klokken ringede forleden og igen lod sine toner fylde kontorlokalerne i Esbjerg, var anledningen ikke »kun« en afsluttet handel, men samtidig en milepæl i Orla Fjords næsten 40 års virke i faget. Det var skibshandel nummer 1.000, der under klokkens smukke klang var blevet afsluttet. Og ikke nok med det, så har historien også en anden vinkel på denne markante og skelsættende skibshandel nummer 1.000 for skibshandleren i Esbjerg.



Handelen, der blev ringet for, var salget af den svenske trawler Glitt fra Göteborg. Den knapt 37 meter lange trawler, bygget tilbage i 1975 på Vaagland Båtbyggeri A/S, har nu fundet sin nye ejere i et fiskerifællesskab i Iran.



Orla Fjord først med skibshandel til Iran


Iran, der for få måneder siden, stadig var underlagt sanktioner fra verdenssamfundet, pga. landets Atomudviklingsprogram, havde i årets første måned besøg af èn dansk handelsdelegation med Udenrigsminister Kristian Jensen (V) i spidsen, der med et maritimt fremstød, ville være på forkant med den forstående markedsåbning.



Verdenssamfundet har nu løftet sanktionerne og det Iranske marked er nu åbent. Som den første overhovedet, har skibshandleren fra Esbjerg, handlet med Iran, så da skibsklokken ringede, var det ikke kun for skibshandel nummer 1.000 i jubilæumsåret, men i lige så høj grad for et nyåbnet marked med et kæmpe vækstpotentiale.



Den driftige skibsmægler foretog for knapt tre år siden et generationsskifte, med Anders H. Fjord, der lagde Orla Fjords mæglerforretning North Sea Ship Agency, sammen med North Sea Shipbrokers. Men traditionen med at ringe med skibsklokken fortsætter. Så de klare toner fra klokken har nu i de sidste fyrre år, lydt ca. 25 gange i snit om året og står det til North Sea Shipbrokers ansatte i Esbjerg, Thyborøn, Vilhelmshaven i Tyskland og på det vestafrikanske kontor i Ghana samt på kontoret Cook Island i New Zealand, så skal klokken ringe oftere og i mange år fremover.



Kilde: North Sea Shipbrokers


FiskerForum.dk


Orla Fjord ringer med klokken igen - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/