Besøg vores mobil side
 .

Politiker kræver nu Fiskerikontrollen på banen

Udgivet af FiskerForum den 06-11-2017 · info@fiskerforum.dk

Den socialdemokratiske fiskeriordfører Simon Kollerup er helt oppe i det røde felt, efter chikanefiskeri af en hollandsk bomtrawler og sammenligner trawlerens måde at fiske på, som rene rockermetoder.

Overfor TV2 Nord påpeger Simon Kollerup, »Det her er noget af det mest alvorlige, vi har set de hollandske fiskere lave. Det er bare ikke i orden. Derfor er det også under al kritik, at Fiskerikontrollen ikke tager sagen mere alvorligt og viser sig, da sagen bliver anmeldt, og heller ikke efter episoden i dag, så de kan få syn for sagen.«


En nordjysk fisker fra Thorupstrand, meldte i sidste uge én hollandsk bomtrawler til politiet, for at have oversejlet og ødelagte den nordjyske kutters snurrevod. Episoden, der fandt sted ud for Hirtshals, førte omgående til en politianmeldelse af den hollandske trawler.


Hændelsen har efter den seneste tids megen fokus på de hollandske bomtrawleres mistænkelige fiskeri og deres tilsyneladende omgåelse af registreringen af hvor fangsten egentlig er fisket, fået episoderne mellem danske og hollandske fiskere, til at eskalerer. Tirsdag i sidste uge førte det således til anmeldelsen af én hollandsk trawler, der havde sejlet henover en Thorupstrandkutter´s snurrevod.


Kollerup er derfor rasende og bringer nu sagen op overfor Fiskeriminister Karen Ellemann. Hvor han vil kræve svar af ministeren om, hvorfor Fiskerikontrollen ikke på flere fiskeres opfordring går ind i sagen, når der ovenikøbet er en dansk fisker som føler sig »sejlet over« i en nærmest chikaneagtig episode, hvor der blev mistet grejer for flere hundredetusinde kroner.


TV2 Nord skriver videre, at den socialdemokratiske fiskeriordfører samtidig undre sig over, at den hollandsk trawler, der trods advarsler fra den danske skippers side, oversejlede dennes snurrevod, efter hændelsen helt upåagtet kunne losse sine fisk i Thyborøn uden skyggen af den danske fiskerikontrol.


Nu skal det være slut


Simon Kollerup helmer ikke og han lover samtidig, at fiskerne kommer til at se handling og det allerede i begyndelsen af næste uge. »Nu skal det være slut med at snakke,« siger han videre til TV2 Nord, »for der sker jo absolut ingenting. Derfor fremlægger Socialdemokratiet allerede mandag aften en række initiativer til handling,« slutter en vred Simon Kollerup.


Du kan se eller gense indlægget på TV2 Nord her



Kilde: TV2 Nord
FiskerForum.dk


Politiker kræver nu Fiskerikontrollen på banen - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 6022 0946 Cookie- og privatlivspolitik