Besøg vores mobil side
 .

Rederiet CLdN tester sydgående anløb af Hirtshals Havn

Udgivet af FiskerForum den 12-09-2016 · info@fiskerforum.dk

Der er fortsat en positiv udvikling på CldNs godsrute mellem Zeebruge, Hirtshals og Göteborg. Forberedelse af det sydgående anløb blev testede af rederiet natten mellem søndag den 4. september og mandag den 5. september hvor der var anløb af Hirtshals Havn med ro/ro-skibet M/S "Somerset".

CLdN forbereder en udvidelse af ruten med anløb af Hirtshals Havn hver søndag kl. 22.00 fra Göteborg og med afgang mod Zeebrugge kl. 24.00. Det sydgående anløb vil supplere rederiets nordgående anløb, hvor Hirtshals Havn fortsat anløbes tirsdag morgen med ankomst fra Zeebrugge kl. 6.30 og afgang mod Göteborg kl. 8.00. Dermed vil CLdN anløbe Hirtshals Havn i både nordgående og sydgående retning, og vil kunne tilbyde transportmarkedet et endnu med attraktivt produkt, der giver godstransportørerne bedre mulighed for at udnytte materiellet.



Efter en rolig sommerperiode ses nu en mærkbar vækst på ruten Zeebrugge - Hirtshals - Göteborg, og for den kommende tid er der registreret et stigende antal bookinger på begge rutens ben. Der er booket både selvkørende enheder og løstrailere på ruten, og bookingerne angår gods med destinationer i Nordjylland såvel som i Norge, hvor transporterne fortsætter fra Hirtshals med rederierne Color Line og Fjord Line.



Testanløbet natten til mandag forløb problemfrit og losningen af de ni trailere, der var med fra Göteborg til Hirtshals foregik hurtigt og effektivt. CLdN er dermed klar til at øge antallet af anløb på Hirtshals Havn med både nordgående og sydgående anløb i takt med at efterspørgslen i markedet stiger.



Kilde: Hirtshals Havn


FiskerForum.dk


Rederiet CLdN tester sydgående anløb af Hirtshals Havn - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/