Besøg vores mobil side
 .

Regeringspolitikere ønsker ikke særskat indført i fiskeriet

Udgivet af FiskerForum den 13-10-2017 · info@fiskerforum.dk

Regeringspartiet Venstre mener ikke, at det er en god idé at indføre yderligere beskatning på fiskeriområdet, som man kender det fra olieindustrien.

En ny rapport fra EU Kommissionen viser, at overskuddet i dansk fiskeri er blevet fordoblet i de seneste tre år. På den baggrund har flere branchekendere foreslået at indføre en resurcerente, som man kender fra Nordsøolien.


Venstre siger pænt nej tak til ideen om at fiskeriet skal beskattes yderligere, som man kender det fra olieindustrien. Venstres fiskeriordfører udtaler blandt andet at det går godt i fiskeriet og nogle steder går det rigtig godt. Men vi har et byrde- og afgiftsstop, der sikrer en tryghed for virksomhederne, og det ønsker vi ikke at gøre op med, siger Erling Bonnesen i kommentaren.


Netop nu forhandles der om nye regler for fiskeriet i Danmark. Der skal blandt andet findes en ny model for kvote-fordelingen, skriver Venstre i en pressemeddelse, »Vi sidder netop nu og forhandler om nye regler og vilkår i fiskeriet, hvor vi blandt andet skal forsøge at gøre op med store koncentrationer af kvoter hos nogle fiskere. Derfor synes jeg heller ikke, det er klogt, at skabe så stor utryghed om grundlaget for at kunne drive en sund forretning som fisker,« siger Erling Bonnesen til slut i meddelelsen.



FiskerForum.dk


Regeringspolitikere ønsker ikke særskat indført i fiskeriet - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia