Besøg vores mobil side
 .

Rolls-Royce designer islandsk fisketrawler

Udgivet af FiskerForum den 05-07-2017 · info@fiskerforum.dk

Det er Rolls-Royces seneste udviklet og meget populære skibsdesign NVC 375 WP, der er bestilt og underskrevet kontrakt på, til den store islandske fiskeindustri HP Grandi. Trawleren bygges på Armon-værftet i Gijón i Spanien.

Design NVC 374 WP Trawler


Udformningen og designet af det 82 meter lange islandske fartøj, vil være med særligt fokus på bæredygtig og skånsom fiskhåndtering og konstruktionen bliver udviklet til en yderst brændstofeffektiv drift med bølgeformet skrog og HSG (Hybrid Shaft Generator] system samt et Promas integrerede ror- og propellesystem. Udformningen giver skibet helt optimale sejlforhold og ekstra god komfort for mandskabet ombord.


Nybygningen får monteret en Bergen B33:45 dieselmotor der giver det mest brændstoføkonomiske fremdriftssystem til rådighed. Trawleren vil også være udstyret med el-drevne vinsjer, herunder permanent-magnetiske (PM) drevne elektriske trawl-vinsjer.


Fremdriftmotoren B33:45


Den nye motor er den første variant i V-familien, som senere også vil inkludere modeller med flere cylindre. Typiske brugere af denne nye V-serien-motorer er typisk fiskefartøjer som i størrelse svarer til HB Grandi´s seneste ordre. Motoren har en høj MW effekt, og er designet til fremdrift med enten faste- eller kontrollerbare pitch propeller, eller som generatorsæt.


Det nye islandske fiskefartøj, bliver således et yderst effektivt og topmoderne fiskefartøj, bygget til fiskeri med Semi-pelagiske trawl i det Nordatlantiske farvand omkring Island. Ombord vil det kunne behandle forskellige filetprodukter og har en frysekapacitet på 100 tons pr. døgn og et 1600 m3 stort lastrum samt et tilsvarende på ca. 700 m3 til pallegods.


Det nye islandske fartøj vil med den optimeret brændstoføkonomi og øget fokus på miljøhensynet samt besætningens velbefindende og komfort ombord, samt fartøjets sikkerhed og fleksibilitet til søs, fremstår som ét af de mest moderne fartøjer i verden.


Du kan se Armon Shipyards præsentationsvideo her



Kilde: Rolls-Royce
FiskerForum.dk


Rolls-Royce designer islandsk fisketrawler - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/