Besøg vores mobil side
 .

Royal Greenland udsteder nu også lån til fiskerne

Udgivet af FiskerForum den 03-10-2017 · info@fiskerforum.dk

Grønlandske fiskere, der tidligere er gået forgæves til deres lokale bank med en låneansøgning, kan nu istedet, med en lille opsparing, opnå lån i det selvstyreejet Royal Greenland. Enten det drejer sig om lån til nyt fartøj eller til nødvendigt udstyr til fiskeriet.

Et tilbud som Royal Greenland har oplyst om på deres hjemmeside.


»Men«, siger fiskerikonsulent Jan Kleinschmidt fra Royal Greenland i en kommentar, »det er ikke sådan, at samtlige ansøgninger indsendt af fiskere bliver godkendt. Det er ikke sådan, at samtlige fiskere har mulighed for at få udstedt lån. En fisker skal ikke have gæld til det offentlige og han skal have en minimums opsparing, der svarer til 25 procent af beløbet på det lån, han søger om.


Jan Kleinschmidt siger videre, at fiskere i alle tilfælde skal sende en låneansøgning først til deres respektive bank, inden de sender en låneansøgning til Royal Greenland. Med baggrund i konkurrenceloven, hvor det står at Royal Greenland ikke må konkurrere med det private. Royal Greenland har dog mulighed for at udstede lån til de fiskere, der fisker godt og som har fået afslag fra banken i forbindelse med deres låneansøgning.


Igen med henvisning til konkurrenceloven, er Royal Greenland pligtig, til først at henvise fiskeren til hans respektive bank, når han henvender sig til Royal Greenland for at søge om lån. Tillige er det også Royal Greenlands pligt at bistå fiskeren med ansøgningen og papirarbejdet i forbindelse med at sende en låneanmodningen til fiskerens egen bank via Royal Greenland, forklarer Royal Greenlands fiskerikonsulent i Disko Bugten Johannes Lindenhann.


Til gengæld, har en fisker mulighed for at søge om lån hos Royal Greenland, hvis han har fået et afslag fra sin egen bank. Når han så efterfølgende søger om lån hos Royal Greenland, drøftes og undersøges det af Royal Greenlands debitorgruppe, om fiskeren opfylder kravene heri.


Det kræver en opsparing at få bevilliget et lån


Der kræves en opsparing af fiskeren, svarende til 25 procent af det beløb, han har søgt om at låne. Når godkendelsen foreligger, forlanges der yderligere, at mindst 20 procent af indtægten for hver indhandling, afdrages på lånet.


Udover dette er der indført en regel om, at når det er dårligt vejr eller grundet sygdom, forhindre fiskeren i at fiske, har man mulighed for at stoppe afbetalingen midlertidigt.


Der findes også andre muligheder


Klaus Frederiksen pointerer som fiskerikonsulent ved Royal Greenland i Nuuk, at låneansøgningerne kan håndteres forskelligt og kan varierer lidt afgørelserne. »Eksempelvis«, fortæller Klaus Frederiksen, har Royal Greenland udlejet sine nykøbte tre joller til tre fiskere fra Sydgrønland. De tre fiskere har mulighed for, når der er gået et år, at købe jollerne, de har lejet eller aflevere jollerne tilbage til Royal Greenland.


21 fiskere fra Nordgrønland har også fået udstedt lån af Royal Greenland til køb af ny jolle, selvom de kun havde en opsparing, svarende til fem procent af nypriserne. Herunder er kravene anderledes i forhold til de generelle krav hvad angår almindelig låneansøgning, idet Royal Greenland i 2016 og 2017 tilbød, at udstede lån til de 21 fiskere, der pga. godt fiskeri, opnåede lån til deres nye joller.


Royal Greenland har i samarbejde med ESU og pengeinstitutter ligeledes udstedt lån til fiskere, der fisker godt samt til fiskere, der i forvejen ejer et fiskefartøj, der gerne vil købe et større og bedre fiskefartøj.



Kilde: Royal Greenland og Sermitsiaq.ag
FiskerForum.dk


Royal Greenland udsteder nu også lån til fiskerne - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 6022 0946 Cookie- og privatlivspolitik