Besøg vores mobil side
 .

Russisk Trawl fanger rigtig mange makrel

Udgivet af FiskerForum den 16-08-2016 · info@fiskerforum.dk

Så mange makrel, at selv skipper Geir Zoega på det grønlandske fartøj » F/v Polar Amaroq«, sammen med besætningen er imponerede.

»Polar Amaroq« slæber et 2200 meter langt trawl, lavet i en kombination af »hex« og »diamant-masker«, som »Polar Amaroq« fik som nyt i 2015 af den russiske producent Fishering Service (FS).



I år, har det pelagiske fartøj fra Grønland, fået tilføjet trawlet en 160 meter »mave« og en 77 meter »fangstpose«, begge lavet af otte paneler og tids nok til at komme med i dette års makrel-fiskeri.



Den grønlandske trawler gjorde det rigtig godt ved sidste års makrelfiskeri, men med de nye ændriner omkring trawlet, har dette års fiskeri været fremragende og »Polar Amaroq« bliver dermed det mest succesfulde pelagiske fartøj i Grønland for andet år i træk.



Men dette er ikke den grønlandske skippers første bekendtskab med FS trawl. I 2013 partrawlede trawleren sammen med Birtingur, med et FS 1920 meter langt trawl. »Vi syntes dengang virkelig godt om designet og udseendet af det og besluttede derfor, at vi selv skulle bestille et«, fortæller skipperen videre, og bekræfter at udviklingen og forlængelsen i år, med »mave« og »fangstpose«, har givet dem yderligere en fordel.



"Det er første gang, vi har brugt en »fangstpose« og ny »mave« fra FS. Hvilket vi er meget tilfredse med. Vi havde et slæb på 695 tons makrel og trak ind da alle sensorerne lyste op,« kommer det fra en tilfreds skipper. »Polar Amaroq« har lige rigget om til sild og havde 250 tons i første slæb og 200 tons i det næste, hvilket er mere end nok til at sætte en produktion igang, fortæller skipperen videre og tilføjer, at det i de sidste par uger også er lykkedes at få fuld last af makrel, som de hver gang har landet i Island med omkring 2.000 tons i hver landing.



Geir Zoega skynder sig at banke tre gange under bordet, da han roser FS trawlet, for at have virket upåklageligt hver gang. De 2200 meter trawl opnår let et 220 meter spil og er samtidig let at slæbe og manøvrer med, på trods af en egenvægt på op mod 12 tons og en lodret åbning på trawlet på 75 meter.



»Vi har i denne sommer haft en rigtig god makrelsæson sammen med »Polar Prinsesse«, hvor vi selv på dage med færre makrel, alligevel har haft et godt fiskeri. Ovenikøbet med fangster der kunne sammenlignes med hvad den øvrige makrelflåde havde fanget tilsammen,« påpeger skipperen og tilføjer at de i år udelukkende har partrawlet ligesom sidste år og lidt af 2013. Specielt ved fiskeri efter makrel, der holder sig lige i overfladen, er det en fordel at partrawle, da man ingen problemer har med at holde trawlet højt i vandet, hverken ved fiskeri efter sild eller makrel.



Ejerne af »Polar Amaroq« er imponeret over det gode fiskeri, og planlægger allerede nu at placere en ordre på et nyt trawl ved FS til næste år.



Source: Fishering Service (FS)


FiskerForum.dk


Russisk Trawl fanger rigtig mange makrel - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/