Besøg vores mobil side
 .

Største fangst nogensinde i Danmark

Udgivet af FiskerForum den 28-04-2014 · info@fiskerforum.dk

Længe inden super-trawleren S 349 Gitte Henning ville anløbe fiskemelsfabrikken FF Skagen, var rygtet løbet i forvejen om en imponerende fangst af blåhvilling og så ovenikøbet på trawlerens jomfrutur.

Ikke mindre end 3.500 tons blåhvilling blev det til, efter en uges ophold nordvest for de ydre Hebrider ved øen St. Kilda. En uge der dækkede over 2 dages ophold i fiskerihavnen Lerwick på Shetlandsøerne, for at få justeret hydraulikken og lidt andre småproblemer. Det fortæller en ellers tilfreds reder og skipper Henning Kjeldsen til FiskerForum, og tilføjer, at selvom udstyret gav en del problemer og udfordringer i starten, noget man altid kan forvente når nyt udstyr startes op, blev fiskeriet gennemført som det skulle, men kun på grund af en både ihærdig og dygtig besætning, fortæller skipperen rosende om turen.


Resultatet af jomfruturen bliver derfor ikke mindre imponerede af, at blåhvillingen er taget på kun 3 døgn og med med kun 7 slæb i alt. Det i sig selv er en præstation udover det sædvanlige og derfor kan det ikke undre, at når Gitte Henning igen sætter kurs, bliver det til området omkring St. Kilda ved Skotland, måske til en position lidt mere nordlig, da blåhvillingen ifølge fiskeskipper Henning Kjeldsen, trækker nordover lige nu.


Når næste tur efter blåhvilling således er afsluttet, en tur hvor Gitte Henning fisker efter det sidste på en kvote af 6 – 7.000 tons, rigger trawleren om til tobis.


FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/