Besøg vores mobil side
 .

Se vejledning for discard i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Udgivet af FiskerForum den 18-12-2015 · info@fiskerforum.dk

Nu er NaturErhvervstyrelsens vejledning til fiskeri omfattet af discardforbuddet klar. Det fælles europæiske regelsæt er endnu ikke endeligt på plads, men NaturErhvervstyrelsen har en forventning om det endelige udfald og udsender derfor vejledningen nu.

Næste fase af discardforbuddet træder i kraft 1. januar 2016, og vejledningen for fiskeri af demersale arter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fortæller på få sider, hvordan fiskerne skal håndtere de nye regler, der vedrører fiskeri af kuller, jomfruhummer, rødspætte, kulmule, tunge og dybvandsrejer.



Vejledningen fortæller eksempelvis om undtagelser for discardforbuddet, hvordan man som fisker skal føre logbog, hvordan meldinger skal afsendes, og hvordan man udfylder sin landingserklæring.



Forsinkede regler


NaturErhvervstyrelsen arbejder hele tiden for at skabe mest mulig klarhed om vilkårene for de forskellige fiskerier, så fiskerne hurtigst muligt kan få besked om, hvad discardforbuddet konkret betyder for dem. På grund af proceduren, herunder tidsfristen for udarbejdelse af de fælleseuropæiske discardregler har det dog ikke været muligt at give fiskerne brugbare informationer før nu.



NaturErhvervstyrelsen har haft udkast til vejledningen i høring hos fiskerne, så på det punkt har fiskerne været inddraget tidligere end sidste år, hvor første del af discardforbuddet trådte i kraft.



Vejledningen bliver rettet til i takt med, at EU-reglerne falder endeligt på plads. Skulle der mod forventning blive behov for at rette i vejledningen, vil NaturErhvervstyrelsen udsende en ny vejledning og en nyhed om dette.



Dialogmøder rundt om i landet


Vi har alle en fælles interesse i størst muligt mulig klarhed og et velfungerende fiskeri. Derfor er NaturErhvervstyrelsen i fuld gang med at planlægge og holde dialogmøder rundt om i landet, hvor fiskere kan stille spørgsmål omkring fiskeriet, og hvordan de skal forholde sig, når forbuddet mod discard bliver gældende i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.



Se discardforbud - industri og pelagisk - Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.



Se discardforbud - Østersøen



Se dicardforbud - demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat



Discardforbuddet også kaldet landingsforpligelsen betyder, at en del af det danske fiskeri fra den 1. januar 2015 bliver omfattet af den første fase af forbud mod udsmid af fisk. Det omfatter fiskeriet på torsk og laks i Østersøen samt industrifiskeri (fisk, der ikke går til menneske konsum) og det pelagiske fiskeri (stimefisk). Fra 1. januar 2016 er det demersale fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat også omfattet.

Discardforbuddet indfases for en række øvrige fiskerier i perioden 2016-2019.


Kilde. Miljø- og Fødevareministeriet


FiskerForum.com


Se vejledning for discard i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/