Besøg vores mobil side
 .

Ser du tun i de danske farvande, så giv DTU et tip

Udgivet af FiskerForum den 30-09-2016 · info@fiskerforum.dk

Den blåfinnede tun er tilbage i dansk farvand, efter mange års fravær og i den forbindelse vil DTU Aqua rigtig gerne høre om det, hvis de observeres i de dansk farvande.

Det er efter det oplyste af DTU, første gang siden 1960’erne at en blåfinnet tun er fanget i Danmark. Det var en tun på tre meter, som blev fanget af en lystfisker i Skagerrak.



Men fangsten i Skagerrak står ikke alene, for i forrige uge fangede en norsk fiskebåd 190 tun med not i Norskehavet. Og den blåfinnede tun fanger man nu også i forbindelse med makrelfiskeriet i Grønland.



For professor Brian MacKenzie, DTU Aqua er tunens tilbagevenden til dansk farvand næsten som en drøm, der bliver til virkelighed.



»Vi har regnet med og håbet, at den måske ville komme, men det er noget helt særligt at opleve, at nu er den her. Og at den tilmed ankommer i det tidlige efterår, som er på samme tidspunkt, som tunen plejede at komme til Danmark i stort antal for 40R11;50 år siden, da der var et fiskeri på den herhjemme i blandt andet Øresund, det er spændende,« vurderer professoren.



Giv DTU et tip hvis du ser en tun:


Kontakt Professor Brian MacKenzie, DTU Aqua, Jægersborg Allé 1, 2920 Charlottenlund på enten Mail: brm@aqua.dtu.dk eller på telefon 3588 3300 eller mobil 2131 5814



Professor Brian MacKenzie vil gerne vide følgende:




  • Position (hvor du har observeret tun)

  • Hvad du har set (fx enkelte tun, tunstime, ca. antal tun)

  • Tunens størrelser (fx ca. 1,5, 2, 2,5, … m),

  • Tidspunkt på dagen, hvor du så tunen

  • Om du har set mulige byttedyr, som fx sild, makrel eller hornfisk, springe op ad vandet i flugtforsøg

  • Meget gerne foto og/eller video



Du kan læse hele artiklen på DTU her



Kilde: DTU


FiskerForum.dk


Ser du tun i de danske farvande, så giv DTU et tip - del gerne med dine venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/