Besøg vores mobil side
 .

Sjælden tunfisk landet i Hanstholm

Udgivet af FiskerForum den 03-08-2017 · info@fiskerforum.dk

Det var bestemt ikke nogen almindelig fisk, som blev landet i Hanstholm torsdag morgen. Der var nemlig tale om en sjælden tunfisk - 2,5 meter lang med en vægt på hele 200 kilo.

Det var fiskekutteren HM 128 Borkumrif fra Hanstholm, som havde den specielle med til auktionen i Hanstholm torsdag morgen. Det var Birger Dengsø fra Dengsö A/S i Thisted, som købte den sjældne tun - til den nette sum af 124.000 kroner - svarende til 610 kroner pr. kilo.

Fisken blev fanget ved Shetlandsøerne, hvor den på ingen måde er naturligt forekommende. Men køber havde dog en teori om, hvorfor den alligevel er endt så langt nordpå:

- Det er et meget sjældent syn. Jeg tror, den er drevet med en varm strøm, for den kommer jo fra middelhavsområdet. Desuden så er det jo en stimefisk, siger Birger Dengsø til Nordjyske

Skipper og indehaver af HM 128 Borkumrif, Dan Nielsen, oplyser til Nordjyske, at noget lignende aldrig er forekommet tidligere. Desuden er tunen fanget med bundtrawl, hvilket også er usædvanligt:

- Det er faktisk en kæmpesensation, siger Dan Nielsen til Nordjyske.

Ifølge Nordjyske er fisken nu solgt videre til Kgl. Hofleverandør Jacob Kongsbak Lassen - en kendt fiskehandel i København med 130 år på bagen.

Kilde: Nordjyske

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia