Besøg vores mobil side
 .

Skuffende få et-årige tobis

Udgivet af FiskerForum den 13-05-2016 · info@fiskerforum.dk

Prøvefiskeriet eller realtidsmoniteringsfiskeriet efter tobis, giver ikke højere kvote til fiskerne.

DTU Aqua har netop færdiggjort analyser af de sidste tre ugers såkaldte moniteringsfiskeri efter tobis. Og desværre viser resultatet, at kvoten ikke kan forhøjes. Det skyldes, at andelen af 1-årige tobis i fangsterne er meget lille. En forhøjelse af kvoten ville have krævet, at andelen af 1-årige tobis i fiskeriet havde været væsentligt højere.



Esben Lunde Larsen var ude i aftes i en pressemeddelelse og beklage resultatet, »Ligeså tilfredsstillende det var, at vi fik etableret realtidsmoniteringen af tobis, ligeså nedslående er resultaterne af moniteringen. Jeg og erhvervet delte de samme forhåbninger om, at vi kunne have fået forhøjet kvoten,« siger Miljø- og Fødevareministeren i den dystre melding til industrifiskerne, der nu kan se frem til en lang »sommerpause« i erhvervet.



Ministeren har igangsat et arbejde med at give ministeriets samarbejde med forskningsinstitutionerne et serviceeftersyn, og rådgivningsmodellen for tobis vil på ministerens foranledning nu blive en del af disse drøftelser.



»Samlet set er mit ønske, at vi får optimeret både rådgivning og forvaltningsmodel, således at vi får en mere stabil situation omkring tobiskvoten«, siger Esben Lunde Larsen.



Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet



FiskerForum.dk


Skuffende få et-årige tobis - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/