Besøg vores mobil side
 .

Slut med at snyde sig fra fiskerikontrollen i EU

Udgivet af FiskerForum den 26-10-2016 · info@fiskerforum.dk

EU-Parlamentet har netop vedtaget ens regler for fiskerikontrol, så det for fremtiden bliver vanskeligere for et EU medlemsland, at snyde sig uden om reglerne.

Kontrollen strømlines nu reglerne i EU, og forslagget fik da også et overvældende flertal i EU Parlamentet til at stemme for forslaget med hele 581 stemmer for og 59 imod, mens 48 EU parlamentarikere havde valgt ikke at stemme.



Flere EU-lande efterlever ikke reglerne


Der er alt for stor forskel på hvorledes og hvor meget reglerne kontrolleres og følges i de enkelte EU lande. Medlem af EU Parlamentet Ole Christensen (A) der samtidig er medlem af fiskeriudvalget, siger i en kommentar til afstemningen. »Det sikrer, at danske fiskere ikke lider ved, at overholde komplicerede regler til punkt og prikke, mens andre kører på frihjul. Det dur simpelthen ikke, for det slår benene væk under vores fiskerierhverv,« pointerer Ole Christensen videre.



Forslaget omfatter blandt andet et fælles uddannelsesprogram for Fiskeriinspektører i EU.


Det øget fokus på fiskerikontrollen og ændring i reglerne, får ikke EU parlamentariker Ole Christensen til at ryste på hånden, selvom flere giver udtryk for at netop fiskeriet, i forvejen er meget EU-styret og reguleret. Han går heller ikke ind for, at EU skal styre fiskeriet ned til mindste detalje, men siger at det jo heller ikke er det forslaget er udtryk for. Istedet taler forslaget om en forenkling af kontrollen og en styrkelse af de fælles regler, med en ikke uvæsentlig nedgang i de administrative byrder.



Ole Christensen udtrykker samtidig håb om, at Kommissionen nu vil tage parlementets anbefaling alvorligt og seriøst, når de selv til næste år skal komme med ændringer og forbedringer til de gældende regler.



Kilde: DR og EU


FiskerForum.dk


Slut med at snyde sig fra fiskerikontrollen i EU - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia