Besøg vores mobil side
 .

Søulykkesrapporten om forliset af garnkutteren Pia Glanz

Udgivet af FiskerForum den 17-07-2015 · info@fiskerforum.dk

Tirsdag den 24. juni 2014 forliste det danske garnkutter PIA GLANZ fra Thorsminde, i den norske del af Nordsøen under bjærgning af garn. Efter at have opholdt sig i redningsflåden i kort tid blev de fire besætningsmedlemmer reddet af det svenske tankskib FOX LUNA, som befandt sig i nærheden.

Den Maritime Havarikommission har i undersøgelsen af forliset fokuseret dels på omstændigheder, som i dette tilfælde ledte til forliset af et velholdt og relativt nyt fiskeskib, og dels på de faktorer, som var medbestemmende for den vellykkede evakuering og efterfølgende redning af besætningen.



Det konkluderes i rapporten, at uidentificerede kilder til vandindtrængning i maskinrummet på fiskeskibe er en kendt problematik. Da PIA GLANZ ikke er blevet hævet efter forliset, har det ikke været muligt at klarlægge de nøjagtige omstændigheder omkring kilden til vandindtrængningen.



I forbindelse med evakueringen peges der i rapporten på den positive effekt af, at besætningen et halvt år forud for forliset havde deltaget i et kursus i søsikkerhed for befarne fiskere.



Den Maritime Havarikommission har udarbejdet en søulykkesrapport på dansk, som er tilgængelig her.



Den Maritime Havarikommission er en uafhængig enhed under Erhvervs- og Vækstministeriet, som udfører undersøgelser som en upartisk enhed, der organisatorisk og juridisk er uafhængig af andre par-ter. Havarikommissionen undersøger ulykker til søs og arbejdsulykker om bord på danske og grønland-ske handels- og fiskeskibe såvel som ulykker om bord på udenlandske handelsskibe i dansk og grønlandsk farvand.  Den Maritime Havarikommission undersøger ca. 140 ulykker årligt. Ved meget alvorlige ulykker, såsom dødsfald og forlis, eller hvis der foreligger andre særlige omstændigheder, offentliggøres enten en sø-ulykkesrapport eller en redegørelse afhængig af ulykkens omfang og kompleksitet. 


Kilde. Den Maritime Havarikommission
FiskerForum.com


Søulykkesrapporten om forliset af garnkutteren Pia Glanz - del med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/