Besøg vores mobil side
 .

Sommerlukket Muslingefiskeri i Limfjorden starter op igen

Udgivet af FiskerForum den 03-10-2016 · info@fiskerforum.dk

Fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden åbner igen mandag den 3. oktober 2016 efter at have været sommerlukket i 10 uger.

Muslingefiskerne i Limfjorden må i den kommende sæson fange 7.000 tons blåmuslinger i Lovns Bredning. Der fastlægges »fiskekasser« i Løgstør Bredning for at sikre, at arealpåvirkningen ikke overskrider de fastsatte niveauer, og for at sikre fiskeriet i de kommende sæsoner. Kvoten er fastsat på baggrund af videnskabelig rådgivning fra DTU Aqua og høring af ministeriets Udvalg for Muslingeproduktion.



Arealpåvirkningen har været højere end forudset


I Løgstør Bredning har arealpåvirkningen i sæsonen 2015R11;2016 været højere end forudset. Fiskeriet bliver derfor fulgt meget tæt den kommende sæson. I den konkrete situation har muslingefiskerne selv valgt at friholde store dele af Løgstør Bredning for fiskeri.



»Når erhvervet kommer med gode idéer, lytter vi naturligvis«, siger enhedschef Bjørn Wirlander fra NaturErhvervstyrelsen og fortsætter, »I samarbejde med fiskerne har vi fundet en god løsning, som der er bred opbakning til fra udvalget, og som skal sikre at fiskerne også næste år kan hente gode muslinger fra Løgstør Bredning.



Forvaltning af muslingefiskeri i Natura 2000 områder sker i henhold til muslingepolitikken, som du kan læse mere om her.



Kontakt


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en mail til fiskeri@naturerhverv.dk.



kilde: Miljø- og Fødevareministeriet


FiskerForum.dk


Sommerlukket Muslingefiskeri i Limfjorden starter op igen - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/