Besøg vores mobil side
 .

Stor opbakning til dansk industrifiskeri på Christiansborg

Udgivet af FiskerForum den 14-12-2015 · info@fiskerforum.dk

Fredag den 11. december afholdt Marine Ingredients Denmark og Danske Havne i fællesskab en åben debat om en dansk vækststrategi for proteinfisk. Fokus gennem debatten var på styrkelsen af erhvervslivets konkurrenceevne i danske yderområder. Debatten bekræftede i den grad, at viljen og potentialet for milliardvækst i yderområderne er til stede - spørgsmålet er blot om den politiske vilje også er det.

Gode udviklingsmuligheder


Globalt er både fiskemel og fiskeolie højt efterspurgte produkter, hvilket giver branchen særdeles gode udviklingsmuligheder. Betydningen af udvikling og vækst i branchen for industrifisk vil kunne medføre en enorm værdiskabelse først og fremmest i selve havnene og fiskerierhvervet, men også i lokalområderne og i andet, tredje og fjerde omsætningsled.



Langsigtet planlægning afgørende


Fælles for oplægsholderne og debattørerne var især fokus på stabilitet og stabile rammevilkår. Stabil rådgivning og kvotefastsættelse er af afgørende betydning, da det giver rum til langsigtet planlægning, forretningsudviklin og investeringer for både fiskere, forarbejdningsindustri og havne.



Debatten havde tre runder med hvert sit specifikke fokus. Undervejs udviste de omtrent 100 deltagere stor spørgelyst og skabte en livlig debat.




  • Første runde var under overskriften Industrifiskeri, proteinfisk og den gode historie, hvor Borgmester Lene Kjeldgaard Jensen (V), Direktør for Skagen Havn Willy B. Hansen, Formand for MID Johannes Palsson og Direktør i L&F Flemming Nør-Pedersen udgjorde panelet.


  • Anden runde var under overskriften Stabile rammer og vilkår – udnyt mulighederne, hvor Formand for Dansk Akvakultur Ivan Bundgaard Sørensen, formand for DFPO Svend-Erik Andersen og Direktør for DPPOEsben Sverdrup Jensen udgjorde panelet.


  • Tredje runde var under overskriften Politisk vilje til erhvervsfiskeri, hvor politikerne fik muligheden for at vise deres velvilje til vækst og udvikling. Erling Bonnesen, MF og fødevareordfører (V), René Christensen, MF og formand for Miljø- og Fødevareudvalget (DF) og Simon Kollerup, MF og fiskeriordfører (S) var deltagerne i denne afsluttende runde.




Gitte Lillelund Bech, direktør Danske Havne styrede slagets gang.



Kilde. DH og MID


FiskerForum.com


Stor opbakning til dansk industrifiskeri på Christiansborg - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia