Besøg vores mobil side
 .

Stort spil til udredning af trawlwire etableret i Hirtshals

Udgivet af FiskerForum den 10-08-2015 · info@fiskerforum.dk

I første halvår af 2015 etablerede Hirtshals Havn et nødfærgeleje på Notkajen i Hirtshals. I den forbindelse investerede Cosmos Trawl i et fundament til et tensionspil, der blev indbygget i rampen på nødfærgelejet.

Tensionsspillet skal bruges til udretning af trawlwire fra fiskefartøjer. Cosmos Trawl opstiller tensionspillet på fundamentet, når det skal bruges.



Siden nødfærgelejet blev færdigt i starten af juni 2015, har Cosmos Trawl allerede haft to store fiskefartøjer inde. Senest var det det nybyggede fiskefartøj KVANNØY, der havde tensionspillet i brug. Produktionsleder ved Cosmos Trawl, Søren Christiansen, siger om den nye investering: ”Vi er meget glade og stolte over at kunne tilbyde denne service, og at det så tilmed er Danmarks mest moderne spil, vi har investeret i, gør det hele mere spændende. Vores tensionspil kan trække op til 15 tons tension og op til 44 mm wire, så vi kan servicere de helt store fiskefartøjer.”



Et tensionspil sætter pres på wiren, så fiskefartøjerne kan køre wiren stramt på. Det er nødvendigt for, at wiren ikke skærer ned gennem de lag, der allerede er kørt op på spillet. På tensionspillet sidder der to store bremser, så wiren kan køres langsomt på, og dermed bliver stramt.



Søren Christiansen afslutter: ”Serviceringen af KVANNØY tog under ét døgn, hvilket er meget tilfredsstillende. Andre steder kan samme proces tage op til tre døgn, så vi er glade og det samme er vores kunder. Vi forventer, at der vil komme flere fiskefartøjer ind, som ikke var kommet uden denne service. Derudover håber vi at få et godt samarbejde med Karstensens Skibsværft i Skagen, om at få de nybyggede fartøjer til Hirtshals, ligesom det var tilfældet med KVANNØY. ”



Kilde: Hirtshals Havn
FiskerForum.com


Stort spil til udredning af trawlwire etableret i Hirtshals - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia