Tabte trawlnet fanger ingenting

Udgivet af FiskerForum den 13-07-2017 · info@fiskerforum.dk

For havde WWF Verdensnaturfondens svømmedykkende biologer, fundet kadavere af fugle, havpattedyr eller fiske-skelleter, havde det været slået endnu større op, end tilfældet var i sidste uges WWF dokumentar, »tonsvis af spøgelsesnet i Danmark«.

Tabte redskaber er et miljømæssigt problem, men også et økonomisk problem for fiskerne, hvis det sker. Og netop det sidste er vigtigt at få med, for med det topmoderne elektroniske udstyr større fiskefartøjer og trawlere i dag er udstyret med og den erfaring som fiskerne selv sidder inde med, er netop den faglighed der gør, at det i dag er meget sjældent der mistes trawl og garn i de danske farvande. Det bekræfter en rundspørge blandt fiskerne.

Gammel undersøgelse af fordums fiskeri

Så direkte at overføre norske og amerikanske undersøgelser over på danske forhold, som WWF gør i artiklen, holder ikke.

WWF skrev blandt andet: Både i Norge og USA samler man spøgelsesnet ind. En flerårig oprensning fra 2002 ved Seattle i USA bragte 3759 spøgelsesnet op til overfladen.

I nettene sad døde sæler og andre pattedyr, 800 fugle, 2400 levende og døde fisk samt titusindvis af skaldyr.

Fiskeriet dengang er forskelligt fra det danske fiskeri der praktiseres i dag. For hovedparten her, er landingerne af fisk, fangstmæssigt foregået med trawl og kan derfor i langt mindre grad sammenlignes med den amerikanske undersøgelse fra 2002, der henvises til.

Spøgelsestrawl fisker ikke

Mistede trawl »spøgelsesfisker« ikke i samme grad og udgør derfor en noget mindre risiko end mistet garn udgør. Derimod oplever man ofte at rester af trawl danner yngelskjul for små fisk og ligeledes danner grobund for muslinger og tang, akkurat som man ser det på vrag.

Vragfiskeriet er næsten ikke-eksisterende i dag og kan måles i få procenter i forhold til blot for 5 til 10 år siden, så det er også én af årsagerne til færre fiskere, næsten ingen garn mister.

Danske garnbåde kan ikke genkende problemet

Flere større danske garnbåde oplever da heller ikke problemet, som omtalt af WWF Verdensnaturfonden. I dag tages alt med hjem, for itu-revne garn, har stadig en ikke helt uvæsentlig værdi. Der kan stadig bruges over- og undertælle i garnet, som ifølge garnfabrikanter indeholder op til 75 procent af værdien af et garn. Når en fisker lander eksempelvis 200 garn til reparation, er det næsten 100 procent sikkert de samme garn som tidligere er repareret. Man mister ikke garn som tidligere.

En anden årsag til fiskerne ikke som tidligere mister garn, er det indbyrdes forhold trawlere og garnfiskerne har det med hinanden. Man snakker sammen og udveksler koordinater, så trawlerne bedre end tidligere kan undgå at sejle en række garn ned.

Flere fiskere mener da også, at problemet med »spøgelsesgarn« er noget der hører fortidens synder til, for i dag kan det næsten tælles på en hånd hvad der helt forsvinder på en moderne garnbåd. Itu-revne garn hentes med ind, man efterlader ikke noget, hvis det kan undgås. Prisen er simpelthen for høj.

Så da WWF Verdensnaturfondens dykkere i sidste uge jagtede beviser for spøgelsesnet, var det ikke nutidens effektive og bæredygtige fiskeri man fandt efterladenskaber fra, men nok mere historisk fra fortidens fiskeri og tidligere tiders praksis. Fiskerne er aktuelt ligeså miljøbeviste og måske lidt til, i forhold til andre, for havet er deres levebrød, som alle fiskere kun har interesse i at passe på og beskytte.

FiskerForum.dk