Besøg vores mobil side
 .

Tang er en indbringende forretning i norsk fiskeri

Udgivet af FiskerForum den 26-09-2014 · info@fiskerforum.dk

Men der er omkostninger ved alting, og det norske Havforskningsinstitut undersøger i disse år, effekten af det intensive fiskeri på tang langs kysterne ved Rogaland og Sør samt ved Trøndelag langs norskekysten.

Instituttet har siden 2008 undersøgt tang vegetationen i områderne omkring Nord-Norge i projekterne Epigraph og Fjordkalk. Her har der været brugt undervandskameraer, for at afdække tang-vegetationens dækningsgrad og tæthed samt plantehøjde, hvorefter man har fulgt høstningen af et område og sammenlignet det med et reference område, hvor tang-høstning ikke har forekommet.



Disse undersøgelser foretages igen i 2015 og herefter hvert andet år, inden man kan komme med en endelig konklusion på hvilken effekt tang høstningen har på livet i tangskovene.



Højproduktive undervandsskove af tang



Tangskovene langs Norskekysten er højproduktive undervandsskove, som både forbruger og binder anseelige mængder Co2 carbondioxid og næringssalte, ved en hurtig og kraftig vækst. Udover dette fungerer tang-skovene som husly for mange arter af fisk og skaldyr, ligesom det giver beskyttelse for de mindre byttedyr, som flere kommercielt udnyttede fiskearter, har som fødekilde. En fjernelse af disse tang-skove, vil kunne få katastrofale økologiske og økonomiske konsekvenser og følger, som kan berøre store dele af fiskeindustrien samt indtægterne for hele kystsamfundet.



Se videoen fra det norske Havforskningsinstitut om hvorledes undersøgelserne foregår.



Kilde: IMR
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia