Besøg vores mobil side
 .

Themis Fiskeri bestiller nybygning i Skagen

Udgivet af FiskerForum den 17-08-2016 · info@fiskerforum.dk

Themis Fiskeri A/S har bestilt en 63,00 meter lang og 12,80 meter bred pelagisk trawler, ved det danske værft Karstensens Skibsværft A/S i Skagen, til levering i februar 2018.

Ordren har været kendt længe, men er først nu endeligt blevet bekræftet. Skibet bliver et søsterskib til nybygning nummer 415, som var Collenes M - 31 - HØ i Norge med ejerne Frode Kvalsvik & Asbjørn Ose og nybygning nummer 417 som var Paula D - 165 til den irske reder Mick Doyle med rederiet Doyle Fishing. Themis bliver Karstensens Skibsværfts A/S nybygning nr. 437.



Skibet, der skyder en fart på 16 knob, har en MaK 6M32 hovedmotor indlagt med en ydelse på 2999 kW. Gearet er Scana Volda og propellerne fra Caterpillar Propulsion, har en diameter på 3800mm.



Karstensens har tegnet og regnet


Designet er Karstensens eget og er nøje udvalgt af Themis Fiskeri A/S, der er ét af Danmarks største fiskeriforetagner med svenske ejere, nemlig familien Ryberg. Desuden kommer moderselskabet Themis Fiskeri fra den samme lille ø Rörö, som et andet større fiskeriselskab Astrid Fiskeri, hvor familien Johansson også kommer fra. Astrid Rederiet har også bestilt en nybygning, en ny »Rockall« ved Karstensens Skibsværft, en pelagisk trawler på 69,90 meter, som forventes færdig i december 2017. Dette fartøj har fået Karstensens nybygningsnummer 436.



Kilde: Karstensens Skibsværft A/S


FiskerForum.dk


Themis Fiskeri bestiller nybygning i Skagen - del gerne med dine venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/