Besøg vores mobil side
 .

Thyborøn trawler skifter Navn og Havn

Udgivet af FiskerForum den 17-03-2016 · info@fiskerforum.dk

Det er den gamle trækutter L 444 »Christian Lykke« fra Thyborøn, der tidligere har haft hjemhavn i Hvide Sande, der nu igen ser ud til at stævne ind til Hvide Sande.

Kutteren er netop i disse timer handlet til Hvide Sande fiskeren Henrik Nikolajsen.



Med kutterens letgenkendelige lyseblå farve med den obligatoriske røde stribe på lønningen, bliver den nu og i årene fremover, det syn man mange gange vil møde i indsejlingen til Hvide Sande Havn. I en tid hvor flere og flere vælger at sælge kvoter og derefter skibet ud af landet, går den knapt 38 årige fisker fra Hvide Sande den stik modsatte vej.



Positivt syn på fremtiden


Med en klippefast tro på fiskeriet og med købet af den 28 tons store kutter, vil den vestjyske skipper kaste sig over det traditionsrige fiskeri efter rødspætter, suppleret med lidt industrifiskeri efter tobis. Det sidste ser ikke så lyst ud, men et moniterings-fiskeri på 15.000 tons, vil først i maj endeligt afgøre størrelsen på de mængder der må fiskes.



Men Henrik Nikolajsen har kvoten på 40 tons rødspætter og med en fornuftig generationsskifteaftale i baglommen, ser han lyst på det hele. Saltvandet i årene, kommer ikke fra nogen fremmede, da Henriks far Jens Nikolajsen er tidligere sømand, og Henriks nyindkøbte kutter vil da også navnemæssigt blive i familien, da den får nummer RI 102 »Iris«. »Iris« er den jyske fiskers farmor på 90 år fra Stege, som han med navngivningen ønsker at hædre på værdig vis.



God hjælp af skibsmæglerfirmaet NB Ferdinandsen


Fiskernes Fremtid har aktivt været indeover skibshandlen, men den største hjælp i handlen fik Henrik Nikolajsen fra mæglerfirmaet N.B. Ferdinandsen & Sønner A/S, hvor især Benn Ferdinandsen, med stor erfaring og ekspertise fik formidlet handlen igennem pænt og ordentligt, til alles tilfredshed.



Henrik Nikolajsen siger videre til FiskerForum, at kutteren nu er trukket på bedding og efter et par mindre reparationer, bliver den bundsmurt optil lønningen i næste uge og han regner med at stævne ind til Hvide Sande Havn lige før påske.



Tillykke med handlen herfra og god vind fremover



Kilde: NB Ferdinandsen & Sønner A/S


FiskerForum.dk


Thyborøn trawler skifter Navn og Havn - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia