Besøg vores mobil side
 .

To Nordatlantiske sværvægtere i trawludstyr forenes nu

Udgivet af FiskerForum den 16-03-2016 · info@fiskerforum.dk

Islandske Hampiðjan Group har erhvervet en kontrollerende aktiepost i det færøske selskab P/F Von, der er moderselskab til den færøske producent af trawl- og fiskeudstyr Vónin.

Det oplyses at Hampiðjan Group har erhvervet en aktiepost på 73,38 procent i P/F Von, og yderligere har givet bud på en andel på 21 procent i selskabet.



P/F Von, der er moderselskab for Vónin på Færøerne, Vónin Refa i Norge og UAB Vónin i Litauen. Sælgeren skulle være et Klaksvík selskab Sp/f Kerið på Færøerne, men købet er gjort betinget af en endelig godkendelse fra de stedlige konkurrencemyndighederne.



Hampiðjan har stærke rødder udi det Islandske, med hovedsæde i Reykjavik, og med et netværk af afdelinger og værksteder rundt om i landet, samt en produktion-division i Litauen og flere salgssteder rundt om i verden. Direktør Hjörtur Erlendsson fra Hampiðjan siger i en kommentar til købet, »Vónin har været en god kollega, men også en konkurrent på markedet, som vi altid har haft stor respekt for, og der er ingen planer om at foretage ændringer i Vónins produktion i hverken Fuglefjord eller Klaksvík



Vónins administrerende direktør Hjalmar Petersen fortæller til den færøske webavis Portal.fo, at Vónin og Hampiðjan længe har set potentialet i et samarbejde og nu kommer de fremover til at arbejde endnu tættere sammen. »For Vónin er der store muligheder for at nå nye markeder, ved at forene kræfterne og derved bliver selskaberne blandt de stærkeste i området omkring det nordlige Atlanterhav,« pointerer han og fortsætter, »Det er rigtig godt for konkurrencen og for servicen til kunderne



Kilde: Portal.fo og FiskerForum.com


FiskerForum.dk


To Nordatlantiske sværvægtere i trawludstyr forenes nu - del gerne med dine venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia