Besøg vores mobil side
 .

Tobis zonerne i Nordsøen bør afskaffes

Udgivet af FiskerForum den 15-05-2015 · info@fiskerforum.dk

Tobis-fiskerne vil have politisk opbakning til at afskaffe zoneinddelingen for tobis i Nordsøen.

Det er zoner som oprindeligt er indført for at fremme det bæredygtige fiskeri, men har i stedet, efter fiskernes mening, blot skadet bestanden og økonomien i industrifiskeriet.



Flere politikere følger nu op på fiskernes ønsker med Venstres fiskeriordfører Thomas Danielsen i spidsen, som til TV MidtVest siger, ”Vi ønsker at sikre et bæredygtigt fiskeri. Og det ønsker fiskerne også selv. Derfor vil vi gerne have kigget på den her zoneinddeling, fordi den modarbejder sådan set bæredygtigt fiskeri.”



Fortvivlet situation for fiskerne


For alt imens den lille blanke industrifisk til overflod er til stede i område I i Nordsøen og fiskes i rekordmængder af trawlerne , er denne kvote for dette område snart opfisket. Hvorefter de højtspecialiseret fartøjer må søge hen til områder, hvor det har vist sig at være betydeligt færre fisk og trawlerne må derfor bruge uforholdsmæssigt meget brændstof på at fange tobisen i disse områder. Færre tobis giver længere tid på havet og flere slæb giver dårligere økonomi for bådene.



De mindre kystnære fartøjer bliver taberne i zoneinddelingen


De kystnære områder med mange tobis, men hvor kvoten er halveret i forhold til tidligere, giver de kystnære fartøjer unødig konkurrence fra de større både. Tidligere kunne man fiske langs afsted på kvoten af tobis i området, men med udsigten til dårligere eller ringe mængder af tobis i områderne længere væk, opfisker de større industritrawlere hurtigt den kystnære kvote.



Absurd forvaltning


For som flere fiskere siger til FiskerForum, gør zoneinddelingen det stik modsatte af intentionen om det bæredygtige fiskeri. For når kvoten i område I er opfisket, trods en betydelig og god bestand af tobis her, skal fiskeriet tvinges hen i områder, med meget lave bestande. Det vil efter fiskernes mening og nu også flere politikeres mening, betyde at man risikerer at belaste områderne her unødigt, til skade for de følgende års bestande og fiskeri.



Dette afvises af DTU, som laver vurderingen af bestandene i Nordsøen og også for tobisen, med at der efter bestandvurderingerne foretaget af forskere og biologer, og deres brug af større matematiske ligninger og en masse teori, skulle være masser af tobis i disse områder. Det undre fiskerne sig over, for i praksis forholder det sig stik modsat.



Kilde: TV MidtVest
FiskerForum.com


Tobis zonerne i Nordsøen bør afskaffes - Like og del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/