Besøg vores mobil side
 .

Transportministeren besøgte Hirtshals Havn

Udgivet af FiskerForum den 19-10-2015 · info@fiskerforum.dk

En hurtig visit på Hirtshals Havn stod på transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidts program torsdag den 15. oktober, hvor ministeren hentede et indtryk af det potentiale og den udvikling, der kendetegner Hirtshals, som et voksende logistikcenter.

Hirtshals udgør i dag et erhvervsområde og en vækstgenerator i Hjørring Kommune og Nordjylland, og med statens, kommunens og havnens samlede anlægsinvesteringer på 180 mio. kr. i 2015 skabes der grundlag for yderligere udvikling og vækst. De investeringer, der gennemføres i 2015, ligger i direkte forlængelse af de investeringer, der er realiseret over de seneste år, og på den måde fortsætter en proces, der er ved at forandre Hirtshals fra havneby til logistikcenter.



Omdrejningspunkt centralt i Skandinavien


Hirtshals Havn fokuserer en væsentlig del af sine udviklingsressourcer på at gøre Hirtshals til et godsomdrejningspunkt centralt i Skandinavien. Med havnens unikke placering, vil Hirtshals Havn kunne udgøre et centralt element i transportsektorens samarbejder og mulighederne for at udnytte kapaciteterne på skibe, lastbiler og godsbane endnu bedre end tilfældet er i dag.



Under besøget på Hirtshals Havn kunne transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt konstatere, at han havde besøgt en havn uden at se en kajkant, hvilket viser, at perspektiverne er udvidet over de seneste år. Med kombinationen af havn, motorvej E39, transportcenter og kombiterminal, er Hirtshals i dag mere end bare en havn. Det er blevet et intermodalt logistikcenter.



Hirtshals Havn er ved at realisere en forandringsproces, og målsætningerne er formuleret i havnens Vision 2020, hvortil bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen siger:



I Hirtshals vil havn, transportcenter og kombiterminal over de kommende år smelte sammen, og blive til ét samlet logistikcenter, der kan bidrage til, at godstransportens aktører kan optimere transporter, der går via det centrale Skandinavien. Derfor kan vi jo kun være tilfredse med, at transportminister Hans Christian Schmidt har aflagt Hirtshals et besøg, så han har kunnet få et direkte indtryk af den planlægning, der lige nu er ved at blive til virkelighed. I sammenhæng med udviklingen i godstransporten over havnen, er vi ved at skabe erhvervsarealer i Hirtshals. Med en landudvidelse på 250.000 m² på havnen og yderligere 140.000 m² på Hirtshals Transport Center, er vi klar til at tage imod transportvirksomheder og industri, der vil udnytte Hirtshals unikke geografi.



Kilde: Hirtshals Havn



FiskerForum.com


Transportministeren besøgte Hirtshals Havn - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia