Besøg vores mobil side
 .

TV2 på fiskeopkøb med Hofleverandørene

Udgivet af FiskerForum den 28-04-2015 · info@fiskerforum.dk

Fiskegrossist Jacob Kongsbak Lassen var sammen med direktør og opkøber Erik K. Andersen fra KEKA Fisk i Hirtshals på opkøb på Hirtshals Fiskeauktion kl. 7.00 onsdag den 15. april.

For Erik K. Andersen er morgenen på fiskeauktionen en del af det daglige arbejde, men derudover omfattede dagens opkøb dog alligevel noget særligt, nemlig TV2 udsendelsen "Hofleverandørerne", og derfor var Kongsbak Lassen med ved dagens fiskeauktion.



Aktiviteterne på morgenens fiskeauktion blev yderligere præget af TV2 i auktionshallen, hvor opkøbene til fødselsdagsmiddagen skulle optages til serien "Hofleverandørerne". Opkøbene af fisk på Hirtshals Fiskeauktion denne onsdag blev således noget særligt, selvom det samtidig er rutine på fiskeauktionen.



Karsten Brovn Pedersen siger om dagen på auktionen: ”Det er naturligvis sjovt at få lidt kongeligt guldstøv på FiskeTerminal Hirtshals, men når det er sagt, så viser det jo især, at vi i Hirtshals har en flot fisk af en meget høj kvalitet, og at der på havnen er fiskeeksportører, der kan deres fag og som kan levere et produkt, der er helt i toppen af gourmet segmentet.”



Blandt Danmarks største fiskeauktioner



Hirtshals Fiskeauktion er med en omsætning på omkring 120 mio. kr. blandt Danmarks største fiskeauktioner, der samtidig er placeret i forbindelse med en af landets største klynger af fiskevirksomheder. Fiskeforædlingsvirksomhederne i Hirtshals sender dagligt fersk fisk, frosset fisk og fiskeprodukter til det europæiske markeder, hvor fisken kan være fremme inden for 24 timer, efter at den er fanget i Skagerrak eller Nordsøen.



Direktør Susanne K. Majid ved KEKA Fisk i Hirtshals siger: ”Vi har igennem to generationer haft et samarbejde med Fiskegrossist Jacob Kongsbak Lassen om opkøb på Hirtshals Fiskeauktion og for os handler det om, at vi til enhver tid kan levere en fisk eller et produkt, der som minimum lever op til kundens krav og forventninger. Her hos KEKA har vi specialiseret os i håndforarbejdning af den ferske fisk, og det stiller naturligvis krav til os og vores medarbejdere, da fokus på priser i dag fylder meget. Vi ser dog i medierne, at der kommer mere fokus på kvalitet og gode fødevare, og det matcher med vores strategi.”



Kilde: Hirtshals Havn
FiskerForum.com


TV2 på fiskeopkøb med Hofleverandørene - Del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia