Besøg vores mobil side
 .

Tyskland bestiller Europas største forskningsskib

Udgivet af FiskerForum den 24-03-2017 · info@fiskerforum.dk

Det er det norske Skipstekniske, der i samarbejde med Damen Shipyard i Holland, har sikret sig kontrakten på den nye »Walther Herwig« forskningsskib til Tysklands »Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung« (BLE).

Fartøjet bliver Europas nyeste og mest moderne fartøj til forskning i fiskeriet og til den oceanografiske efterforskning samt til kortlægning af bundforholdene og til miljø- og klimaforskning m.m. Skibet drives af Thünen Institute hvis hovedkontor ligger i Braunschweig i Tyskland og det får hjemhavn i Bremerhaven.


Det er den fjerde »Walther Herwig« der skal bygges og det topmoderne forskningsfartøj er af typen STR11;369L bliver på 85 meter og 17,4 meter i bredden. Tysklands nye avancerede forskningsflagskib får plads til 45 besætningsmedlemmer og forskere ombord.


Forskningsskibet bliver med diesel-elektrisk fremdrift og dynamisk positionering samt Elektriske spil. Ligeledes bliver hele setuppet gjort så miljø- og klimavenligst som muligt, med katalysatorer samt partikelfiltre der minimerer udledningen af emissioner af svovl og sodpartikler.


Den videnskabelige forskning får optimale betingelser med flere laboratorier ombord og er bygget efter ICES standard for undervandsstøj, hvilket er meget strenge krav til skibets indenbords støj og vibrationer. Lav undervandsstøj er kritisk under måling efter fiskebestande og mindskelse af denne støj er yderst vigtig, for at give forskerne den nødvendige arbejdsro.


Det forventes at Tysklands nye forskningsskib bliver færdig leveret i sommeren 2020.



Kilde: Skipstekniske Norge
FiskerForum.dk


Tyskland bestiller Europas største forskningsskib - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/