Besøg vores mobil side
 .

Umiddelbart logisk at fisk undgår trawl ved at svømme hurtigere

Udgivet af FiskerForum den 05-08-2015 · info@fiskerforum.dk

Det er forskere fra Glasgow Universitet, der har offentliggjort en artikel i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B, der beskriver fundet af denne for fisk så specielle udvikling. Fiskene har udviklet en evne, til at undgå trawlet, blot ved at svømme hurtigere, så de ikke indfanges. Logisk, men alligevel interessant.

For over tid, kan dette medføre fysiologiske og dermed evolutionære ændringer af fiskene, fortæller en af forskerene bag rapporten, Dr. Shaun Killen, til BBC News. Forskerne havde foretaget forsøg med 43 forskellige fisk, hvor man undersøgte fiskenes evne til at svømme og deres stofskifte samt aerobe og anaerobe respiration, for at finde årsagen til, at der er enkelte fisk, som er i stand til at svømme fra trawlet og dermed undgå at falde tilbage, for til sidst at blive fanget.



Nogle fisk fanges ikke


Fisk naturlige adfærd, er at svømme i et støt og jævnt tempo foran trawlet, for at undgå dette. Men for langt størsteparten, ender det med de bliver trætte og falder tilbage i nettet, hvor de fanges. Forskerenes forsøg skulle klarlægge, årsagen til at nogle fisk er i stand til at undslippe dette.



"Fisk, der undslipper trawlet er dem, der kan drive sig selv foran i nettet eller flytte sig til ydersiden. Hvorfor det helt centrale spørgsmål er, om dem, der undslipper på en eller anden måde er fysiologisk eller adfærdsmæssige anderledes, end de fisk der fanges. For de fleste trawlere slæber med omkring samme hastighed, som er den øvre grænse for svømmehastigheden, for de fiskearter der fiskes efter,” fortæller forskeren videre. Hun konkluderer i rapporten, at undersøgelserne viser, at svømmeegenskaberne sammenholdt med et højere stofskifte, for nogle fisk, umiddelbart gør dem i stand til at undgå at blive fanget.



Forskerne ønsker på denne baggrund, at henlægge lignende undersøgelser til fisk ude i den rigtige natur, for at teste resultatet yderligere, om selektive fangstmetoder, på sigt kan give genetiske forandringer af fiskene.



kilde: BBC News
FiskerForum.com


Umiddelbart logisk at fisk undgår trawl ved at svømme hurtigere - Del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/