Besøg vores mobil side
 .

Vestgrønlandske hellefisk fanges med Faaborg garn- og linefartøj

Udgivet af FiskerForum den 20-12-2016 · info@fiskerforum.dk

Det sidste års tid har Faaborg Værft A/S på Sydfyn, arbejdet hårdt og intenst med nyudvikling af et helt nyt fartøjskoncept til det grønlandske garn- og linefiskeri.

Sammen med Svendborg firmaet Principia North og garn- og linefisker Jørgen Peter Jensen fra den Vestgrønlandske bygd, Qeqertarsuaq, der ligger på sydkysten af øen Disko i Qaasuitsup kommune, og Faaborg Værft A/S, har man lagt kræfter i at udvikle og fremstille et fartøj, der sætter komfort og sikkerhed for besætningen i højsædet. Men projektet har også haft øje for væsentlige forbedringer i forhold til tidligere tiders fartøjer, med et stort veldisponeret arbejdsdæk med delvis shelterdæk som sikrer fornuftige pladsforhold på for fiskeriudstyr og håndtering af fangsten.



Den nye konstruktion, af det grønlandske Garn- og Linefartøj »Faaborg 15 meter« har, siger den mangeårige direktør Jan Mortensen fra Faaborg Værft A/S til FiskerForum, fuldt ud opfyldt den grønlandske fiskeres ønsker. »Der er ændret væsentligt ved komfortområdet, hvor mandskabs- og overnatningsfaciliteterne ombord er blevet ren luxus, med to dobbeltkahytter og en godt indrettet kabys, med rummelige messe- og opholdsrum til at slappe af og nyde maden i. Ligeledes har ændringerne i forhold til tidligere tiders traditionelle indretninger, givet plads til et ordentligt arbejdsområde ombord, så fisken kan håndteres tilfredsstillende og sikkert. Løsninger der sammenlagt gerne skulle udmønte sig i en tilfreds besætning og en øget kvalitet på den ilandbragte fisk.



Umiddelbar kontant reaktion fra køber


Jan Mortensen fortæller videre, at efter kontrakten var underskrevet og byggeriet af skroget var gået igang på det polske værft, har Faaborg Værft løbende fulgt byggeriet op, blandt andet med billeder til den grønlandske fisker Jørgen Peter Jensen. Efter nogle af de første billeder han blev præsenterede for, var reaktionen ikke til at tage fejl af, »Hold da kæft den er stor!«, kom det spontant.



Det er da også et større og noget imponerende fartøj den vestgrønlandske fisker har bestilt. Fartøjet måler 15 meter og er 5,80 meter bredt, med en dybgang på hele 2,30 meter. Alene linefiskeriet tæller 12.000 kroge ombord, så set i det forhold er det en større båd der hertil juni måned 2017 finder vej til det grønlandske hellefiskeri.



Det grønlandske hjemmestyres erhvervsstøtteordning ESU, er også inde over denne nybygning, fortæller direktøren fra Faaborg Værft A/S. Det er erhvervsfremmelån og tilskud til projektet, som ifølge Jan Mortensen er en længerevarende proces, der sikrer fiskeren optimale låne- og støttemuligheder. Noget som Jørgen Peter Jensen, der fornyeligt har afhændet en noget ældre trækutter, til fordel for et helt nyudviklede moderne stålfartøj til fiskeri i det arktiske område, ønsker at være med i, for at være med helt fremme med det sidste nye udviklingen af fiskeriet.



Projektet ved Faaborg Værft A/S, er da heller ikke gået upåagtet hen, da værftet for tiden forhandler med andre grønlandske fiskere om tilsvarende projekter og som direktøren Jan Mortensen fra Faaborg Værft A/S afslutningsvis siger til FiskerForum, så forventer man sig meget af den nye konstruktion til det grønlandske hellefiskeri.



FiskerForum.dk


Vestgrønlandske hellefisk fanges med Faaborg garn- og linefartøj - del gerne med dine venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia