Besøg vores mobil side
 .

Vilkår for fiskeri af visse industriarter

Udgivet af FiskerForum den 30-11-2016 · info@fiskerforum.dk

Med virkning fra og med torsdag den 1. december 2016 gælder følgende vilkår for fiskeri af visse industriarter i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen.

Fiskeri af brisling og sperling i Nordsøen.


Fartøjer der fisker brisling og/eller sperling i Nordsøen må maksimalt have 20 % bifangst af andre kvoterede arter pr. landing. Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af andre kvoterede arter i en enkelt landing overskrider 30 %, må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing, samt i yderligere 30 dage påbegyndende ved åbning af fiskeriet i 2017. Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets industritilladelse med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.



Fiskeri af brisling i Skagerrak og Kattegat.


Fartøjer der fisker brisling i Skagerrak og Kattegat må maksimalt have 35 % bifangst af andre kvoterede arter pr. landing. Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing. Hvis bifangstgrænsen på 35 % overskrides 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af andre kvoterede arter i en enkelt landing overskrider 45 %, må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 20 dage umiddelbart efter den seneste landing, samt i yderligere 30 dage påbegyndende ved åbning af fiskeriet i 2017. Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets industritilladelse med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.



Fiskeri af sperling i Skagerrak.


Fartøjer der fisker sperling i Skagerrak må maksimalt have 20 % bifangst af andre kvoterede arter pr. landing. Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af andre kvoterede arter i en enkelt landing overskrider 30 %, må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing, samt i yderligere 30 dage påbegyndende ved åbning af fiskeriet i 2017. Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets industritilladelse med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.



Fiskeri af brisling i Østersøen.


Fartøjer der fisker brisling i Østersøen må maksimalt have 20 % bifangst af andre kvoterede arter pr. landing. Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af andre kvoterede arter i en enkelt landing overskrider 40 %, må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing, samt i yderligere 30 dage påbegyndende ved åbning af fiskeriet i 2017. Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets industritilladelse med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangst-grænser ikke.



Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 533 af 31. maj 2016, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 1. december 2016



Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
FiskerForum.dk


Vilkår for fiskeri af visse industriarter - del gerne med dine venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia