Besøg vores mobil side
 .

VMS Group i Frederikshavn åbner et satellitværksted i Skagen

Udgivet af FiskerForum den 10-11-2017 · info@fiskerforum.dk

Basen er i Frederikshavn, og der er allerede afdelinger i både Norge og Brasilien. Nu udvider VMS Group A/S, tidligere Vestergaard Marine Service, endnu engang. Denne gang med åbningen af et værksted i Skagen.

Værkstedet, der ligger centralt på havnen i Skagen, åbnede den 1. november. Herfra tilbyder VMS Group reparation og vedligeholdelse af alle typer dieselmotorer, turboladere, gear og propeller, ligesom der ydes service til både skibe i havn samt reparationer under medsejlads, herunder on-site maskinering. På værkstedet er der desuden mulighed for maskinering, opretning og specialsvejsning.


Erfaring og ekspertise


Med afsæt i mange års erfaring og faglig ekspertise yder VMS Group hurtig og fleksibel service 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Udover de øvrige kompetencer kan VMS Group også tilbyde totalløsninger med levering af komponenter, service, design, projektering og projektledelse.


Etableringen af endnu et nordjysk værksted skal ses i lyset af planerne om en havneudvidelse i Skagen, og det potentiale, der findes heri, blandt andet et øget behov for maritim service. Her passer VMS Group perfekt ind i havnens vision om ”One Stop Shop”. Samtidig sikres endnu bedre tilgængelighed for virksomhedens kunder blandt rederier og fiskerflåden i Norge og Sverige.


Styrke og backup


Med domicilet i Frederikshavn har VMS Group en betydelig styrke og mulighed for backup blot 40 kilometer fra Skagen.»Vi er 115 mand i Frederikshavn, hvor vi også har både lager og 4000 kvadratmeter værksted. Fra vores lager kan vi på kort tid servicere vores kunder med reservedele i høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Og vi kan rykke hurtigt ud, når der er behov for øget mandskab,« siger driftsdirektør i VMS Group, René Thorhauge, der selv er skagbo.


Det nye værksted ligger centralt på havnen i Skagen, nærmere bestemt Vestre Strandvej 13, med let tilgang til havnens faciliteter og med mulighed for samarbejde med andre lokale aktører indenfor maritim service og industri, et samarbejde, som VMS Group allerede igennem mange år er kendt for at prioritere højt.



Kilde: VMS Group
FiskerForum.dk


VMS Group i Frederikshavn åbner et satellitværksted i Skagen - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 6022 0946 Cookie- og privatlivspolitik