Triple Nine 999
xx
Småøernes Færgeselskaber
xx

Ekstra havdage til fiskere

 

Det står nu klart, at fiskere i Nordsøen også som fiskere i Skagerrak og Kattegat får mulighed for at sikre sig tre ekstra havdage om måneden, hvis de anvender selektive fiskeredskaber.

De tre ekstra dage kan i Nordsøen opnås af de fiskere, der fanger konsumfisk med trukne redskaber med maskestørrelser over 100 mm, og som anvender et selektivt sorteringspanel med 120 mm kvadratmasker. Det selektive redskab tillader småfisk og fiskeyngel at slippe igennem nettet og mindsker derved udsmidet af konsumfisk.

Dette incitament i havdageordningen for 2005 for anvendelse af det selektive redskab er kommet i stand på dansk initiativ. Det imødekommer et længe næret dansk ønske om, at havdageordningen skal gøre det attraktivt for fiskerne at anvende selektive fiskeredskaber.

Fiskere i Nordsøen, der anvender det selektive redskab, sikres dermed mulighed for at opnå 15 havdage om måneden i 2005 (mod 13 havdage i 2004). Fiskere, som anvender bomtrawl, kan ikke opnå ekstra havdage som følge af denne ordning.

Havdagereglerne for 2005 giver derudover mulighed for en yderligere havdag om måneden til fiskere i alle tre farvande, hvis fiskerne udelukkende anvender trukne fangstredskaber (undtagen bomtrawl) med en maskestørrelse over 120 mm. Derved kan fiskere, som fisker med en maskestørrelse over 120 mm, og som anvender det selektive sorteringspanel med 120 mm kvadratmasker, opnå i  alt 16 månedlige havdage i 2005 (mod 13 havdage i 2004). For at få denne ekstra havdag skal medlemsstaterne automatisk suspendere fiskerens licens, såfremt der sker overtrædelse af fiskerireglerne. Dette system skal godkendes af Kommissionen.

Fiskeridirektoratet har udsendt en vejledning om havdageordningen for 2005, der kan ses på www.fd.dk. Vejledningen indeholder også en særlig vejledning om montering af sorteringspanelet. Ordningen træder i kraft 1. februar 2005.

Kontaktperson: Chefkonsulent Bent Pallisgaard, Fiskeridirektoratet, tlf. 3396 3000

 
 
 

Ovenstående meddelelse er gengiver uredigeret fra
Fiskeridirektoratet og uden ansvar for FiskerForum.

  

Fiskerdirektoratets hjemmeside : www.fd.dk

 

Fisker Forum 24. Januar - 2005

 

A/S O.V. Jørgensen - Hundested Fiskeexport
xx
Thyborøn Havns Fiskeriforening
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse