Seatech
xx
Ultisat Europe A/S
xx
   
Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet
 

Ny havdageregulering i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, farvandet vest for Skotland, den østlige del af Den engelske Kanal og Det irske Hav

 

Den 1. februar 2006 træder en ny havdageregulering for de nævnte områder i kraft. Retsgrundlaget for denne havdageregulering findes i bilag II a i Rådets forordning (EF) nr. 51/2006 af 22. december 2005 om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger.

Danske fiskerfartøjer med en længde overalt på 10 meter og derover, må efter den 6. februar 2006 kun medbringe de typer af redskaber, der er nævnt i bilag II a punkt 4 i Rådets forordning (EF) nr. 51/2006 af 22. december 2005 i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, farvandet Vest for Skotland, den østlige del af Den engelske Kanal og Det irske Hav, hvis der for fartøjet er søgt om en havdagetilladelse.

Ansøgning om tilladelse indgives til Fiskeridirektoratet på særskilt skema som findes på direktoratets hjemmeside eller som kan fås ved henvendelse til Fiskeridirektoratets lokale afdelinger.

Fra den 1. februar 2006 må fartøjerne kun medbringe de i forordningen definerede redskaber i det antal dage og på de betingelser, der fremgår af forordningen.

Efter den 24. februar 2006 må sejlads med de nævnte redskaber i de nævnte farvande kun finde sted, hvis havdagetilladelsen er om bord på fartøjet.

For fartøjernes aktiviteter vil der skulle afgives meldinger i henhold til vilkårene i tilladelsen.
Puljefiskeri

§ 179, stk. 1 i Reguleringsbekendtgørelsen ændres, således at Fiskeridirektoratet i løbet af 2006 kan godkende, at et eller flere fartøjer udgår af en pulje, hvis et fartøj skifter ejer, eller hvis samtlige puljedeltagere skriftligt tiltræder det pågældende puljemedlems ønske om at udtræde af puljen.


Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1155 af 7. december 2005, § 2, jf. bilag 6”

 

Ovenstående meddelelse er gengiver uredigeret fra
Fiskeridirektoratet og uden ansvar for FiskerForum.

 

Fiskerdirektoratets hjemmeside : www.fd.dk

 

Fisker Forum - 23. Januar 2006

 
Triple Nine 999
xx
Kirk Larsen
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse