|
For at et FKA-fartøj kan deltage i
rationsfiskeri, er det et krav, at der for fartøjet er
ansøgt om tilladelse og, at en sådan er udstedt af
Fiskeridirektoratet. Dette gælder uanset om fartøjet er
tildelt årsmængde af pågældende kvote eller ej. Er fartøjet
tildelt årsmængde af den pågældende kvote kan tilladelse til
rationsfiskeri tidligst søges og opnås, når 95 % af
fartøjets pågældende årsmængde er opfisket.
I de for FKA-fartøjer allerede igangsatte
rationsfiskerier af rødspætte og laks i Østersøen og
Bælterne er deltagelse forbudt, dersom der ikke senest den
13. februar er ansøgt om tilladelse og udstedt en sådan af
Fiskeridirektoratet.
Uanset § 130, stk. 4 i
Reguleringsbekendtgørelsen er det tilladt FKA-fartøjer, der
deltager i puljefiskeri og hvor puljen råder over årsmængde
af en given kvote at deltage i rationsfiskeri, uanset
puljens årsmængde af den givne kvote ikke er opfisket med 95
%. Ansøgning om tilladelse til rationsfiskeri for sådanne
fartøjer skal også underskrives af den for puljen
befuldmægtigede (puljenbestyren). |