|
Den 1.
februar 2008 træder en ny havdageregulering for de nævnte
områder i kraft. Retsgrundlaget for denne havdageregulering
findes i bilag II A i Rådets forordning (EF) nr. 40/2008 af
16. januar 2008 om fastsættelse for 2008 af
fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for
EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er
omfattet af fangstbegrænsninger.
Danske
fiskerfartøjer med en længde overalt på 10 meter og derover,
må efter den 1. februar 2008 kun medbringe de typer af
redskaber, der er nævnt i bilag II A punkt 4.1 i Rådets
forordning (EF) nr. 40/2008 af 16. januar 2008 i Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat, farvandet Vest for Skotland, den
østlige del af Den engelske Kanal og Det irske Hav, hvis der
for fartøjet er søgt om en havdagetilladelse.
Ansøgning om
tilladelse indgives til Fiskeridirektoratet på særskilt
skema som findes på direktoratets hjemmeside, eller som kan
fås ved henvendelse til Fiskeridirektoratets lokale
afdelinger.
Fra den 1.
februar 2008 må fartøjerne kun medbringe de i forordningen
definerede redskaber i det antal dage og på de betingelser,
der fremgår af forordningen.
Efter den
15. februar 2008 må sejlads med de nævnte redskaber i de
nævnte farvande kun finde sted, hvis havdagetilladelsen er
om bord på fartøjet.
For fartøjernes aktiviteter vil der skulle afgives meldinger i henhold til
vilkårene i tilladelsen.
Fritagelse af visse fartøjer for kravet om afgivelse af
visse aktivitetsmeldinger til Fiskeridirektoratets
telefonregistrering jf. punkt 6b og 6c i havdagetilladelsen.
Med virkning
fra den 1. februar 2008 fritages fartøjsføreren om bord på
fartøjer med havdagetilladelse for at afgive meldinger som
anført i punkt 6b og 6c i havdagetilladelsen, når følgende 2
betingelser er opfyldt:
1)
Fartøjet er udstyret med et velfungerende
fartøjsovervågningssystem, der sender med de foreskrevne
tidsintervaller, og
2)
Der er for fartøjet søgt om og tildelt
havdagetilladelse til enten kun ét reguleret redskab, eller
flere regulerede redskaber, når der til disse redskaber er
tildelt samme antal dage.
Denne
meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets
bekendtgørelse nr. 1543 af 19. december 2007, § 2, jf. bilag
6 og træder i kraft den 1. februar 2008”
I tillæg til
ovenstående meddelelse i henhold til § 2, jf. bilag 6 kan
Fiskeridirektoratet i øvrigt informere om følgende:
Interessetilkendegivelse vedrørende deltagelse i ny
kilowattdageordning i Kattegat og Skagerrak.
Havdagereguleringen i bilag II A punkt 8.5 åbner som noget
nyt mulighed for, at medlemslandene i forvaltningsperioden
2008 kan forvalte deres fiskeriindsatstildelinger i henhold
til en kilowatt-dage ordning.
Danmark
agter at gøre brug af denne mulighed i 2008 for visse
redskabsgrupper ved fiskeri i Kattegat og Skagerrak. Der
forventes etableret en kW-dageordning for danske fartøjer,
der fisker med slæbende redskaber, undtagen bomtrawl, med en
maskestørrelse på 90 mm og derover i Kattegat og Skagerrak,
og som bruger et kvadratmasket sorteringspanel på mindst 120
mm masker.
EU-kommissionens skal give medlemslandene tilladelse til at
benytte en kW-dageordning til fiskeriindsatsfordeling, og
har dermed også indflydelse på ordningens konkrete
udformning. Fiskeridirektoratet er for nærværende i dialog
med EU-kommissionen herom.
Der vil
blive udsendt supplerende information om ordningen, når de
nærmere vilkår og betingelser er på plads. Indtil da bedes
fartøjer, der fisker i de berørte områder Kattegat og
Skagerrak, med de berørte redskabsgrupper (4.1.a.iii,
4.1.a.iv og 4.1.v) og som bruger et kvadratmasket
sorteringspanel med en maskestørrelse på mindst 120 mm, i
forbindelse med deres ansøgning om havdagetilladelse,
tilkendegive om de er interesseret i at deltage i en sådan
kW-dageordning. Det sker ved afkrydsning af det særlige
felt, der er medtaget i ansøgningsskemaet, der findes på
Fiskeridirektoratets hjemmeside eller kan fås ved
henvendelse til Fiskerikontrollen. Der er tale om en
interessetilkendegivelse, og ikke en bindende tilmelding til
kW-dageordningen.
|