|
Med henblik på at gennemføre et
kvotebytte med Holland kan ejere af FKA-fartøjer meddele
Fiskeridirektoratet, at årsmængder af rødspætte i Nordsøen
står til rådighed for bytte med rødspætte i Skagerrak.
Hvis Danmark gennemfører bytte af
rødspætte fra Nordsøen med rødspætte fra Skagerrak, får
fartøjet rådighed over mængder af rødspætte i Skagerrak.
Hvis forholdet i byttet mellem landene er
et andet end 1:1, kan den mængde rødspætte i Skagerrak, som
fartøjet får rådighed over reduceres eller forøges
tilsvarende.
Ønskes der samlet byttet større mængde ud
af Nordsøen, end der kan opnås i Skagerrak, stiller
Fiskeridirektoratet byttede mængder til rådighed, svarende
til den forholds-mæssige andel som den enkelte ejer har
ønsket at bytte.
Meddelelse om, at man stiller
Nordsørødspætter til rådighed for et kvotebytte skal være
Fiskeridirektoratet i hænde senest torsdag den 23. oktober
2008 kl. 12.00.
Denne meddelelse er udsendt efter
reglerne i Fødevareministeriet bekendtgørelse nr. 1543 af
19. december 2007, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft med
virkning fra den 21. oktober”. |