|
Med henblik på at gennemføre et
kvotebytter med Holland kan ejere af FKA-fartøjer meddele
Fiskeridirektoratet, at årsmængder af rødspætte og tunge i
Nordsøen står til rådighed for bytte med rødspætte og tunge
i Skagerrak.
Hvis Danmark gennemfører bytter af
rødspætte og tunge fra Nordsøen med rødspætte og tunge fra
Skagerrak, får fartøjet rådighed over mængder af rødspætte
og tunge i Skagerrak.
Hvis forholdet i byttet mellem landene er
et andet end 1:1, kan den mængde rødspætte og tunge i
Skagerrak, som fartøjet får rådighed over reduceres eller
forøges tilsvarende.
Ønskes der samlet byttet større mængde ud
af Nordsøen, end der kan opnås i Skagerrak, stiller
Fiskeridirektoratet byttede mængder til rådighed, svarende
til den forholdsmæssige andel som den enkelte ejer har
ønsket at bytte.
Meddelelse om, at man stiller rødspætter
og/eller tunge fra Nordsøen til rådighed for et kvotebytte
skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest torsdag den 15.
januar 2009 kl. 12.00.
Denne meddelelse er udsendt efter
reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1359 af
19. december 2008, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 9.
januar 2009” |