Danske Fiskeres Producent Organisation
xx
Hanstholm Havns Indkøbforening
xx
Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet

Meddelelse :

”Startvilkår for ny kW-dage ordning i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, farvandet vest for Skotland, den østlige del af Den engelske Kanal og Det irske Hav"

 

Forordningens rammer

 

Den 1. februar 2009 træder en ny indsatsregulering baseret på kW-dage for de nævnte områder i kraft. Retsgrundlaget findes i Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004, samt i bilag II A i Rådets forordning (EF) nr. 43/2009 af 16. januar 2009 om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger. Disse regler gælder for fartøjer med en længde overalt på 10 meter eller derover.

Forordningen fastsætter regler for to farvandsområder relevante for danske fiskere: Nordsøen/Skagerrak og Kattegat. I hvert af disse farvandsområder sætter forordningen en maksimalt tilladt fiskeriindsats, målt i kW-dage, for hver indsatsgruppe.

Indsatsgrupper i den nye kW-dage ordning
Af nedenstående tabeller fremgår det hvilke indsatsgrupper, der findes jf. forordningen:

 

Nordsøen/Skagerrak:

Beskrivelse af
redskabskategorier
Redskabskategoribetegnelser
efter forordningen

Bundtrawl og vod 100 mm og derover

1. TR1

Bundtrawl og vod 70-99 mm

2. TR2

Bundtrawl og vod 16-31 mm

3. TR3

Garn, indfiltringsnet

4. GN1

Toggegarn

5. GT1

Langliner

6. LL1

Bomtrawl 120 mm og derover

7. TB1

Bomtrawl 80-119 mm

8. TB2

Kattegat:

Beskrivelse af
redskabskategorier

Redskabskategoribetegnelser
efter forordningen

Bundtrawl og vod 100 mm og derover

1. TR1

Bundtrawl og vod 70-99 mm

2. TR2

Bundtrawl og vod 16-31 mm

3. TR3

Garn, indfiltringsnet

4. GN1

Toggegarn

5. GT1

Langliner

6. LL1

 

Forudsætninger for at fiske i ovennævnte indsatsgrupper fra 1. februar 2009:

  1. Danske fiskefartøjer, der er omfattet af ordningen, som i 2008 har haft en havdagetilladelse, og som jf. fartøjets logbog har drevet fiskeri i 2008 med de typer af redskaber og i de farvande, der er nævnt herover, må fra den 1. februar 2009 fortsat benytte disse. Indtil videre skal den nuværende havdagetilladelse medbringes på fangstrejser af kontrolmæssige hensyn.
  2. Forudsætningen for at fortsætte fiskeriet med ovennævnte redskaber pr. 1. februar 2009 er, at fartøjet var registreret som fiskefartøj i Fiskeridirektoratets fartøjsregister 1. januar 2009 og fortsat er registreret som fiskefartøj op til den 1. februar 2009, samt at fartøjet har haft en havdagetilladelse i januar 2009.
  3. For fartøjer, der ikke opfylder betingelserne i nr. 2 gælder dog, at Fiskeridirektoratet kan tillade, at ejere af fartøjer, der har været tilmeldt havdageordningen i 2008, som i forbindelse med en fartøjsudskiftning har indsendt ansøgning om at bevare de til fartøjet tilknyttede FKA eller IOK, jf. § 82, stk. 2 og § 92, stk. 2 i Reguleringsbekendtgørelsen for 2008, kan fiske i de ovennævnte indsatsgrupper i 2009 med erstatningsfartøjet, hvis erstatningsfartøjet registreres som fiskefartøj i Fiskeridirektoratets fartøjsregister i løbet af 2009.
 

De kW-dage, som fartøjerne benytter i perioden fra 1. februar 2009 frem til den endelige regulering træder i kraft, vil efterfølgende blive fratrukket fartøjernes tildelte kW-dage for 2009.

Ifølge forordningen må der kun medbringes fiskeredskaber tilhørende mere end én redskabskategori på en fangstrejse, når dette forudgående er blevet godkendt af myndighederne. Denne godkendelse vil automatisk blive givet, når fiskeren forud for fangstrejsen anmelder dette til Fiskeridirektoratet.

Forudanmeldelse om, at fartøjet medbringer mere end én redskabskategori skal ske ved afsejling enten via Fiskeridirektoratets telefonregistrering (trykknapsystem) på telefonnummer (+45) 33 96 37 83, ved E-mail til adressen efud@fd.dk eller ved SMS til nummer (+45) 21 24 33 19 eller (+45) 25 23 73 90. Kvitteringen som modtages for afgivelsen af afsejlingsmeddelelsen er myndighedernes godkendelse. Fiskerindsatsen under hele den pågældende fangstrejse, medregnes for hver af de medbragte redskabskategorier.

Øvrige krav om afgivelse af indsatsmeldinger, forudanmeldelser m.v. jf. nuværende havdagetilladelse er fortsat gældende.

Indtil der udstedes nærmere regler om tilladelse til at benytte de nævnte redskaber i de nævnte farvande, er ovenstående startvilkår gældende.

Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1359 af 19. december 2008, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 1. februar 2009”

 
 

Ovenstående meddelelse er gengiver uredigeret fra
Fiskeridirektoratet og uden ansvar for FiskerForum.

 

Fiskerdirektoratets hjemmeside : www.fd.dk

 

Fisker Forum - 23. Januar 2008

 
Simrad a Kongsberg Company
xx
LAG Fyn
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse