|
EU-kommissionen har meddelt, at Danmark kan forventes, at
blive tildelt følgende fiskerimuligheder for tobis i 2009:
EF-delen af ICES-område IV og II a: 311.289 tons
EF-delen af ICES-område III a: 15.960 tons
Den samlede rådighedsmængde for de 2 farvandsområder
disponeres således:
• Der afsættes 16.362 tons til rationsfiskeri, jf. § 130,
stk. 2.
• Der er tidligere disponeret 1.800 tons af reserven, jf. §
130, stk. 3, til projekt ”Industri til konsum”. Der afsættes
ikke yderligere mængder til reserve.
• 309.087 tons vil kunne disponeres af fartøjer, der fisker
tobis på IOK vilkår.
Der vil gælde følgende særlige vilkår for deltagelse i
tobisfiskeriet i den resterende del af 2009-sæsonen:
Særlige vilkår for fiskeri af tobis på rationsvilkår:
• Kun fartøjer, der er optaget på Fiskeridirektoratets
licensliste nr. 1238 kan deltage i fiskeriet.
• Der må højst fiskes, medbringes og landes 100 tons tobis
pr. fangstrejse.
Særlige vilkår for fiskeri af tobis på IOK-vilkår:
• Fartøjer, der disponerer over individuelle overdragelige
kvoter (IOK) for tobis i EF-farvande i Nordsøen, Skagerrak
og Kattegat, jf. Fiskeridirektoratets licens nr. 1138, må i
perioden 1. april til 31. juli 2009 maksimalt fiske,
medbringe og lande en mængde tobis i tons, der svarer til
fartøjets promilleandel af en samlet mængde på 309.087 tons,
justeret for evt. registrerede kvoteoverførsler.
Særlige vilkår, der gælder tobisfiskeri både på rations- og
IOK vilkår:
• Fartøjer med en længde på 15 meter og derover skal være
udstyret med en velfungerende fartøjsovervågningsenhed (FOE)
og alle positionsmeldinger fra fartøjets FOE vil blive
stillet til rådighed for DTU Aqua i den periode fartøjet
deltager i tobisfiskeriet.
• Fiskeridirektoratet vil desuden kunne stille yderligere
vilkår for deltagelsen i tobisfiskeriet i 2009, herunder
forbud mod at fiske tobis i bestemte områder og perioder og
særlige betingelser for at kunne fiske en del af den
disponible mængde.
• Indtil videre kan mængderne fiskes i begge
farvandsområder, men fiskeriet vil blive indstillet, når den
til Danmark tildelte rådighedsmængde i det respektive
farvandsområde skønnes opfisket.
|