Fiskeri Tidende uge 36

EU-KOMMISSIONEN VIL SKÆRE I ØSTERSØ-KVOTER


Det første konkrete udspil fra EU-Kommissionen om Østersø-kvoterne for 2008 lægger op til kraftige nedskæringer både i torskekvoterne og fiskeriet af de fleste andre arter. Men et dansk udgangspunkt fra Fødevareministeriet for forhandlingerne i de kommende måneder er den forvaltningsplan for torsk, der blev vedtaget for få måneder siden. Følges den bør torskekvoten i den østlige Østersø sættes 15 procent op, mens der skal skæres 15 procent i den vestlige Østersø.


B-MEDICINKISTE I NY UDGAVE


Fra december bliver de to versioner af B-medicinkisten slået sammen til en, og en ny teknisk forskrift betyder samtidig, at det bliver væsentligt billigere at forny medicinkisten. Blandt andet er tandlægeudstyr ikke længere obligatorisk indhold, og der er også medicinske præparater, der er skiftet ud eller ikke længere kræves. Det betyder, at både den store og den lille B-medicinkiste bliver billigere, end det hidtil har været tilfældet.


KURSUSTILBUD PÅ RUSSISK


I løbet af efteråret vil Fiskeriskolen i Thyborøn tilbyde et sikkerhedskursus med russisk tolk. Det henvender sig til udenlandske fiskere, som har hyre på danske fartøjer, og som ikke taler tilstrækkeligt dansk til at være med på et standard-kursus.


FISKENS DAG PÅ LØRDAG


Over hele Danmark er lørdag den 8. september udnævnt til Fiskens Dag. Der bliver arrangementer i mange havne, ved dambrug og på museer, og mange steder har skippere sagt ja til at holde åbent fartøj og indvi gæster i hverdagen i fiskeriet. Det omfattende program kan findes på www.fiskensdag.dk.


VEJLEDNING I AT FÅ EN UDLÆNDING OM BORD

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har samlet en del erfaringer omkring, hvad der kræves, når en udenlandsk fisker skal have hyre på et dansk fiskefartøj. Det er blevet til en huskeliste for ansøgningsprocedurer og praktiske forhold, og Arbejdsmiljørådet hjælper også gerne med ansøgningerne.
Kilde: Danmarks Fiskeriforening 



06-09-2007 21:51:18

Print

Seneste nyheder

Tormo Trawl
Frydendahl Fiskenet
DanFish 2013

Søg i Kort Nyt

Nyheder 2007

Nyheder 2007

TSR Electronic
Ultisat Europe A/S
Stenbjerg Net
Marel Food Systems

Søg i Kort Nyt


Arkiv


Årets arkiver

© • Fiskerforum • CVR 20075376 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Privatlivspolitik

webdesign & webhosting by Apollomedia