Bilag 6 - midlertidig lukning i Skagerrak

I perioden fra og med torsdag den 14. juni 2012 til og med onsdag den 4. juli 2012 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Skagerrak der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende 4 punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:

1. 57°40,5 N, 008°46,5 Ø
2. 57°37,5 N, 008°49,0 Ø
3. 57°34,0 N, 008°33,0 Ø
4. 57°37,5 N, 008°30,0 Ø

Uanset forbuddet er det tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:
- flydetrawl ved fiskeri af pelagiske arter
- snurpenot
- garn med en maskestørrelse på 120 mm og derover
- drivgarn
- tejner

Baggrunden for lukningen er, at det er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010, senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 783/2011 af 5. august 2011, om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak.

Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1222 af 16. december 2011, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft med virkning fra den 14. juni 2012.



Print
Tormo Trawl
Frydendahl Fiskenet
DanFish 2013
Marigold Industrial
Fiskeskibe.dk
Cadyma
Avance

© • Fiskerforum • CVR 20075376 • www.fiskerforum.com • info@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Privatlivspolitik

webdesign & webhosting by Apollomedia