Brugere Online : 610

Eos Shipbroker
xx
Avance
xx

Tankskibet HERMES og fiskeskibet TRHONDER kolliderede den 3. september 2004 tidligt om morgenen.

Tankskibet HERMES og fiskeskibet TRHONDER kolliderede den 3. september 2004 tidligt om morgenen. Det var en stille morgen med svag vind og god sigt.
Tankskibet HERMES anduvede Skagens Gren på en ØNØ-lig kurs på vej mod Århus. THRONDER, som var afsejlet Skagen Havn kl. ca. 03.30 mod en forudbestemt fiskeplads i Skagerrak, skulle runde Grenen og herefter fortsætte vestover.
Klokken 04.00 overtog overstyrmanden på HERMES vagten på broen, hvor han var alene indtil kollisionen skete. På ca. samme tidspunkt havde THRONDER sat kursen vestover i henhold til den planlagte rute.
Overstyrmanden på HERMES har forklaret, at han kl. ca. 04.15, blandt andre skibe i området, blev opmærksom på to mindre skibes tilstedeværelse på eget skibs styrbord side. Et af disse skibe viste sig efterfølgende at være THRONDER.
Skipperen på THRONDER havde vagten i styrehuset, indtil fiskeskibet var kommet klar af Grenen. Vagten blev overtaget af skibets 2. mand, som var alene i styrehuset i de efterfølgende ca. 15 minutter og indtil kort tid før kollisionen skete.
Skipperen og et tredje besætningsmedlem befandt sig i messen, som er placeret agten for og i direkte forbindelse med styrehuset.
HERMES blev observeret for første gang af den vagthavende på THRONDER ganske kort tid før kollisionen. Hverken skipperen eller senere den vagthavende fisker observerede HERMES på radaren. Overstyrmanden på HERMES foretog ingen væsentlige kurs- eller fartændringer før umiddelbart før eller i forbindelse med kollisionen.
Efter kollisionen forsatte HERMES rejsen. Skibets identitet, samt at det havde været involveret i kollisionen, blev først fastslået ca. et døgn senere under skibets ophold på Århus Red.

 

Beskrivelsen i det efterfølgende afsnit er baseret på besætningens mundtlige forklaringer og positioner noteret fra skibets kortplotter.
TRONDER afsejlede fra Skagen den 3. september 2004 kl. 03.30 mod fiskebanken ”Ravlen”. Bestemmelsesstedet var tastet ind i skibets kortplotter – position 57°48, 35´ N
010°15,20´ Ø. (se kortudsnit under afsnit 3.1) Skipperen havde haft vagten et godt stykke på vestsiden af grenen, hvorefter skibets 2. mand (i det efterfølgende benævnt som vagthavende) overtog vagten i styrehuset.
Skipperen gik agter i messen, som er placeret i direkte forbindelse med styrehuset, hvor han og skibets 3. mand opholdt sig til kort tid før kollisionen.
Kollisionen skete ca. 15 minutter efter, at skipperen ikke i messen (agterstyrehuset) Der var en del fiskeskibe i området, som ligeledes var på vej på fiskeri og den vagthavende observerede endvidere to store skibe visuelt forude i en afstand af ca. 5
sømil.
Radaren var indstillet på 1,5 sømils området og kærmbilledet var centreret.
Eget skibs kurs var 283° efter satellitkompasset, og der blev styret ved selvstyrer.
Motoren kørte lidt mere end halv kraft frem svarende til en fart over grunden på ca. 9,2 knob.
Vejret var stille, og der var nærmest havblik. Der var ca. 1 knobs medstrøm og god sigt.
Den vagthavende observerede et ekko på radaren agten for tværs om bagbord i yderkanten af radarskærmen svarende til en afstand på ca. 1, 5 sømil. Han plottede ikke
ekkoet.
Det næste den vagthavende så, var en skygge ud af øjenkrogen igennem vinduerne i bagbord side, og han havde en klar fornemmelse af, at et skib kom skråt agten fra, hvorfor han straks løb over i styrbord side og slog bak på motoren. Han så ingen lys, lanterne eller særlige kendetegn.
Skipperen, som fra messen (agterstyrehuset) så, at den vagthavende slog bak, rejste sig straks og gik mod styrehuset. Idet han trådte ind i den forreste del af styrehuset ramte det andet skib THRONDER, som krængede hårdt mod styrbord.
Skipperen blev kastet mod skottet og fik et kraftigt slag mod hovedet. Han var påvirket af slaget, men husker, at han så agterenden af det andet skib, hvorpå skibsnavnet var på malet med lyse bogstaver på en orange / rød baggrund, samt at eget skib var i fart ved
sammenstødet. Kort tid efter kollisionen lå THRONDER stille, og skipperen fortog et udkald på en VHF arbejdskanal for at tiltrække sig opmærksomhed fra andre fiskeskibe i området. Han oplyste, at han var blevet påsejlet fra retningen agten for tværs af et ukendt skib.
Skipperen meddelte kl. 04.41 til Lyngby Radio om det hændte på VHF kanal 16 og opgav positionen 57°46, 71´ N 010°30,48´ Ø.
Om bord på THRONDER så man ikke det andet skib efterfølgende. Det andet skib gav sig ikke til kende overfor THRONDER eller andre.
Efter ca. 5 minutter fra kollisionen var sket, var der tre fiskeskibe i nærheden. Et af disse fulgte efterfølgende THRONDER til Skagen Havn, hvortil det ankom kl. ca. 07.

 

Eftersøgningen af involveret skib Søværnets Operative Kommando (SOK) fik meldingen fra Lyngby Radio kl. 04.44 og
iværksatte straks en redningsoperation.
Klokken 04.51 oplyste Lyngby radio over for SOK, at situationen på THRONDER var under kontrol. Klokken 05.07 oplyste Lyngby Radio, at de var i kontakt med et udenlandsk skib, som muligvis kunne sættes i forbindelse med kollisionen med THRONDER. SOK var i kontakt med det udenlandske skib flere gange. Skibets fører indvilligede i at
opankre på Skagen red. Efter nærmere undersøgelser om bord af Frederikshavn Politi og Opklaringsenheden
blev det udenlandske skib frigivet og fortsatte sin rejse. Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
I samarbejde med de svenske myndigheder kunne det efterfølgende dokumenteres, at HERMES havde befundet sig på positionen for kollisionen den pågældende morgen.
Orlogskutteren ROMSØ og en redningshelikopter fra flyvåbnet lokaliserede HERMES om eftermiddagen syd for Anholt, hvor skibet lå stoppet og var i færd med reparationer af forskibet, hvilket bestyrkede mistanken om, at skibet kunne have været involveret i kollisionen. Skibet blev af søværnet beordret til Århus red, hvor repræsentanter fra Århus Politi,
skibets P/I forsikring og Opklaringsenheden gik om bord natten til den lørdag den 4. september.
Skibets fører erkendte over for politiet, at HERMES havde været involveret i en kollision med en fiskekutter den 3. september om morgenen.
Da politiet havde afsluttet deres afhøringer, modtog Opklaringsenheden den vagthavende styrmandens mundtlige forklaring af de nærmere omstændigheder ved kollisionen.

 

Kollisionen mellem HERMES og THRONDER skyldes primært, at der i begge skibe
ikke blev holdt behørigt udkig, hvorved den vagthavende fisker på THRONDER og
overstyrmanden på HERMES ikke opdagede i tide, at der var fare for sammenstød.
Herved afskar HERMES sig fra at opfylde sin vigepligt overfor THRONDER, og
THRONDER afskar sig fra muligheden for, som ikke vigepligtige skib, at tage sådanne
forholdsregler, som bedst ville kunne bidrage til at undgå sammenstødet.
Følgende faktorer, i vilkårlig rækkefølge, har medvirket til kollisionen:
• Radaren på THRONDER var indstillet på et lavt afstandsområde, og denne blev ikke benyttet til fjernafsøgning.
• Om bord på HERMES blev radaren ikke benyttet til plotning af THRONDER, hvis tilstedeværelse blev konstateret visuelt på et tidligt tidspunkt i hændelsesforløbet.

 
 
 
Se den fulde rapport her
 

 

FiskerForum -

 
Hanstholm Havns Indkøbforening
xx
Danfish 2013 - 9. - 11. Oktober 2013
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse