|
Det følgende i dette afsnit er baseret på
forklaring fra de tre ombordværende i KIAN til Opklaringsenheden
og fiskeskipperens rapport til sit forsikringsselskab og på
oplysninger i SAR-rapport fra Kustbevakningen i Sverige :
KIAN sejlede fra Bønnerup Strand den 10. maj
2004 klokken 15.30 til trawlfiskeri efter jomfruhummer i Skagerrak
ca. 50 sømil nord af Skagen. Om bord var fiskeskipperen,
bedstemanden og tredjemanden. De var fremme på fiskepladsen
tidligt næste morgen og satte grejerne ud, hvorefter de skulle
slæbe på en nord- nordøstlig kurs indtil klokken ca. 13.00.
Der var østlig vind 10 – 12 m/sek., nogen sø,
og god sigtbarhed.
Under slæbningen var fiskeskipperen hele tiden
i styrehuset, mens bedstemanden og tredjemanden var i forlukafet.
Fra styrehuset kunne fiskeskipperen ved hjælp
af et overvågningskamera og fjernsyn holde øje med, hvordan
redskaberne stod. På et tidspunkt blev han opmærksom på, at vandet
slog lidt ind over dækket henne agter om styrbord og, at
maskinrumsdøren på agterkanten af huset ikke var lukket. Han begav
sig da ud på dækket og hen agter for at lukke døren, for at der
ikke skulle komme søsprøjt ind i maskinrummet.
Da fiskeskipperen kom hen agter, så han, at der
var brand i maskinrummets bagbord side ved motoren. Der var åben
ild og røg. Han forsøgte at bekæmpe branden med en stor
CO2-ildslukker, der var placeret i maskinrummet. Han var helt nede
i rummet for at forsøge slukning ved motoren, men han fik megen
røg i øjnene og i lungerne, og han måtte hurtigt konstatere, at
han ikke kunne slukke branden.
Fiskeskipperen skyndte sig op i styrehuset,
hvor han meget hastigt over VHF på arbejdskanalen meldte til sin
kollega i fiskeskibet EJCA, der trawlede på en position ca. to
sømil fra KIAN, at der var brand om bord, som de ikke kunne
slukke, og at de måtte have hjælp. Der blev straks svaret fra
EJCA, og man begyndte i dette skib at hale ind med allerstørste
hast for at gå til assistance for KIAN.
Fiskeskipperen alarmerede de to mand i
forlukafet ved hjælp af lydsignalhornet og forsøgte også at
bekæmpe branden med den pulverildslukker, der var placeret i
styrehuset. Han lukkede fra styrehuset de fjernbetjente ventiler
for brændstoftankene.
De to mand i forlukafet kom straks på dækket.
En mand sprang straks op på styrehustaget og frigjorde
redningsflåden ved at løsne slipkrogen på fastholdelsesgjorden.
Den anden kom straks efter og løsnede udløserlinen fra det
hydrostatiske udløserrelæ ved at åbne den tilhørende sjækkel. De
tog derefter flåden ned på dækket, hvor fiskerskipperen tog imod
den, og man gjorde udløserlinen midlertidigt fast til lønningen.
De satte redningsflåden ud og udløste den.
Flåden blæste sig op, som den skulle. Mens de endnu var om bord,
kunne de både se og mærke, at branden tog voldsomt fat – også i
skibsskroget – der knagede under brandens påvirkninger.
De tre mand gik i redningsflåden, hvilket
forløb godt. Den sidste mand, der entrede flåden, frigjorde
udløserlinen fra det brændende skib. Da de sad i flåden, så de en
meget stor bølge nærme sig, og de frygtede den ville bordfylde
flåden, da de ikke havde nået at lukke indgangshullet. Det var en
overgang ret hektisk i flåden, mens man forsøgte at lukke
indgangen, bl.a. fordi de skibbrudne sad oven i stropperne,
hvormed de skulle lukke indgangen. Men det lykkedes, og da de
skibbrudne havde siddet i 10 – 30 minutter i redningsflåden, ankom
fiskeskibet EJCA , hvorefter de kom om bord i dette skib. Kort
efter ankom også fiskeskibet ANNIKA.
EJCA gik langs siden på KIAN, og man forsøgte
at bekæmpe branden med vand, men forsøget lykkedes ikke.
Der var endnu ikke blevet alarmeret om branden
til nogen myndigheder. Fiskeskipperen, der var noget
chokeret, gik op i styrehuset i EJCA og lånte en mobiltelefon og
telefonerede til sit forsikringsselskabs agentur i Grenaa, der
slog alarm om branden og situationen til Søværnets Operative
Kommando (SOK). Kort efter meldte SOK tilbage, at man havde
alarmeret den svenske søredningstjeneste, fordi KIAN befandt sig i
svensk område, og at en søredningsaktion var sat i gang.
Den svenske søredningstjeneste modtog alarm fra
SOK klokken 07.43 om brand i skibet KIAN vest af Väderöbod udenfor
Fjällbacka på position 58°30,3 Ø - 10°42,8 N.
Søredningstjenesten forsøgte flere gange at kalde EJCA, men uden
resultat.
Ca. en time senere ankom et svensk
patruljefartøj KBV 307 fra Kustbevakningen, som straks begyndte
brandslukning – først med vand og dernæst med skum. Lidt senere
ankom også redningsfartøjet TANUM fra redningsstationen i
Fjällbacka, der medbragte brandmænd. Også fra redningsfartøjet gik
man i gang med brandslukning med skum. Men branden havde udviklet
sig meget voldsomt i maskinrummet på en måde, der tydede på, at
der var brand i brændselsolie.
I mellemtiden var de reddede fra KIAN skiftet
fra EJCA til ANNIKA, der førtes af den reddede fiskeskippers søn.
Fiskeskipperen kom derefter om bord i
redningsskibet, hvor han forblev under hele slukningsaktionen,
idet han bidrog med oplysninger til rednings- og
brandmændene om skibets indretning og, hvad der var om bord.
Inspektionsskibets fører ønskede senere, at fiskeskipperen skulle
komme om bord i Kustbevakningens patruljefartøj ved hjælp af en
gummibåd for at afgive forklaring, men fiskeskipperen
ønskede ikke at skulle ud på søen i en gummibåd igen. I stedet
afgav han sin forklaring om bord i redningsfartøjet.
Vinden flovede noget. Ifølge den svenske
SAR-rapport var der klokken 09.30 stille vejr med 0,5 meter
bølgehøjde og god sigtbarhed.
Slukningsforsøgene lykkedes ikke. Skibet
brændte meget voldsomt, indtil det sank – ifølge SAR-rapporten
klokken 10.25. ANNIKA sejlede dernæst til Skagen med de reddede
fiskere fra KIAN.
Efter fiskeskipperens oplysninger var skibet i
god vedligeholdelsesmæssig stand, herunder også de elektriske
installationer. Branden udviklede sig hurtigt og voldsomt, og
efter hans opfattelse må branden være opstået som følge af en
lækage på et brændstofrør, hvorfra dieselolie er sprøjtet over på
et udstødsrør og er blevet antændt. |