Redegørelse fra Opklaringsenheden 1/2005

Brand i fiskefartøj HULSIG brandmeldeanlæg ikke installeret

Fiskefartøjet HULSIG er bygget 1953. Fartøjet har et dimensionstal på 61,13 og måler 22,2 BT, 19,97 BRT og 12,93 meter i længde. Det er forsynet med en dieselmotor på 121 kW. Fiskeskipperen har ejet fartøjet siden 1981, hvor det altid har været brugt i trawlfiskeri efter konsumfisk, jomfruhummer og rejer – normalt med to eller tre mand om bord.

HULSIG sejlede fra Skagen den 2. november 2004 klokken ca. 05.00 til fiskeri 10 – 12 sømil nordvest af Skagen. Om bord var to mand.

De satte redskaberne ud og slæbte på en vest-nordvestlig kurs i ca. tre timer. Mens de slæbte, var fiskeskipperen i styrehuset, og bedstemanden sov i forlukafet.

Pludseligt mærkede fiskeskipperen en lugt af røg i styrehuset. Han gik ned for at kigge ind i maskinrummet. Der var tæt af røg. Han så ingen ild, men kun hvid, tæt og stikkende røg, som generede hans luftveje. Han gik op i styrehuset og tog en klud for munden for igen at gå ned i maskinrummet, men han kunne ikke komme derned. Han kastede op på grund af røgen og kaldte på bedstemanden i forlukafet.

Læs hele redegørelsen her

Brand i fiskefartøj BANTHITA brandmeldeanlæg ikke installeret

Fiskefartøjet BANTHITA er bygget 1980 og indrettet til garnfiskeri. Fartøjet har et dimensionstal på 45,89, det måler 12,9 BT, 14,47 BRT og 12,00 meter i længde over alt, og det er udstyret med en dieselmotor på 114 kW.

BANTHITA sejlede ud fra Thorsminde den 2. november 2004, klokken ca. 05.00, til garnfiskeri ca. 20 sømil vest-sydvest af Torsminde. Om bord var alene fiskeskipperen.

Det var næsten stille vejr, vind 2 - 4 m/sek.

Under sejladsen ud til fiskepladsen lød motoralarmen klokken ca. 07.00, og fiske-skipperen troede umiddelbart, at det var på grund af svigtende smøreolietryk eller kølevand på motoren, fordi der havde tidligere været mange problemer med den. Han stoppede motoren og gik ned i maskinrummet, hvor han så åben ild i styrbord side ved motorens forkant. Der var ikke megen røg.

Fiskeskipperen ville bekæmpe branden med sin pulverildslukker, der stod i styrehuset, men den virkede ikke. Han prøvede dernæst at kvæle branden med klude og lignende, men det lykkedes ikke.

Læs hele redegørelsen her

ORKAMA – Arbejdsulykke ved trawlstyrvogn – den 15/12 2004

ORKAMA – E 532 – af Esbjerg er en stålkutter på 702 BT. Kutteren er rigget til trawlfiskeri. Den er udstyret med to nettromler agter. Nettromlerne opereres fra en betjeningspult agter i styrehuset, og der er herfra et godt udsyn over agterdækket, og der er TV overvågning af dækket agten for nettromlerne, herunder trawlstyrvognen med styrestængerne.

Trawlstyrvognen køres hydraulisk fra en betjeningsboks med knapper, som er anbragt mellem de to nettromler. Betjeningen kan ved en omskifter på betjeningspanelet i styrehuset overføres til styrehuset.

Under fiskeri benyttes kun den ene nettromle og kun trawlstyrvognen med styrestænger i samme side som tromlen. På den aktuelle tur blev bagbord nettromle og bagbord trawlstyrvogn benyttet.

Søfartsstyrelsen afholdt fornyelsessyn på udrustning i august 2004.

ORKAMA sejlede fra Esbjerg den 11. december for at trawle efter brislinger i den vestlige del af Nordsøen, ca. 50 sømil fra Grimsby. Der var en besætning på 6 mand, heriblandt den tilskadekomne, som var en fiskerilærling, der var i gang med sin tredje og sidste praktikperiode. Han havde gennemgået sikkerhedskursus for fiskere i perioden 16/2-03 til 7/3-03. Han havde været om bord i ORKAMA i ca. 1 måned, og det var hans tredje rejse med skibet.

ORKAMA var på fiskepladsen ca. 1 døgn efter afsejlingen. Normalt bruges mere tid på fiskesøgning end på egentlig trawling. Når der er fisk, gennemføres normalt 2 – 3 træk i døgnet. Under indhaling af trawl er det normal procedure, at fiskeskipperen betjener nettromlen fra styrehuset. Der er 4 mand på agterdækket, som håndterer trawlet, efterhånden som det hales ind. Blandt disse 4 er bedstemanden, som også betjener trawlstyrvognen. Når trawlposen kommer op, føres den med frelserlinen om på styrbord side, hvor den i vandet tømmes for fangst med en sugeslange.

Læs hele redegørelsen her